Håndsæbe til Pøblen

Bethany er no angel (har ikke en vinkelmåler). Om det hersker ikke tvivl. Jeg er skyldig i alt og lidt mere. Måske også i de hidsige og ikke mindst svinske kommentarer, der opstår i mit kølvand. Det synes mange ofte at mene, og selvom jeg er født ligeglad, kan man vel godt tænke over den slags en stille aften, hvor Fernet-flasken nok nærmere er halvtom end halvfuld.

Når jeg skriver, som jeg gør, mener jeg det. Fra stort begyndelsesbogstav til punktum. Og fejlagtigt antager folk, jeg er sjov – eller forsøger at være det. Sarkastisk, syg i roen og harsk, ja, men denunderlynemig ikke sjov. Må jeg være fri! Jeg synes rent faktisk, at Angela Brink er en smatso med dårlig ånde, Lasse Rimming en højrøvet idiot, der aldrig har været sjov, og Joachim B. Olsen et dumt svin, som burde pakke mandepatterne sammen og flytte til et land, hvor de er vilde med nedladende idioter. Flyt dog, dit fede Fuckhoved! Og når alt kommer til alt, så er min holdning jo netop, at Blogstilstanden, Mediegalskaben, Meningsfisserne og øvrigt lort er ved at drukne i overfladisk candyfloss og velpoleret pis. Jeg er fucking træt af det! Og når nu jeg er så træt af det rosenrøde, hjælper det vel ikke, at jeg sletter alle upassende kommentarer på min blog, Twitter og Facebook.

Men jeg kan skam godt synes, visse ting er vanvittige som eksempelvis tilsvininger af andre menneskers børn og trusler om vold og dets lignende ubehageligheder. Dog accepterer jeg de perfide, nederen, fucking trælse lortekommentarer lige så vel som det modsatte. Sletter jo heller ikke pinlige brunnæsekommentarer, som får mine ligtorne til at bløde. Der skal være plads til det hele – stort set. På nær under PMS og brandert. Dér sletter jeg som en sindssyg. Ja, det gør mig faktisk en anelse liderlig. Lidt diktator er man vel altid.

Men I kan jo lide det sådan. Med vold, vanvid og vulva. I vil se blod og gider kraftedemig ikke høre om Bethany, når hun er tænksom, tvillinger på 2, datter på 4½, adoptivsøn Adolf og 2CV’en. De andre skal ha’ tørt på hellere i går end i dag, så I har noget at skælde Bethany ud for, men samtidig noget at komme i underbuksen i sand fryd over! Det er okay. Bethany rummer bredt på den måde, men hvad, jeg ikke forstår, er, at I i jeres iver efter drama ikke kan finde ud af at stå ved det. Hvorfor findes der så fandens få mennesker, der tør indrømme, at de er vilde med at dyrke had og verbal henrettelse? For det er I jo alle – lige fra Anne Sophia Hermansen til mennesker med hjerne – og jeg har kraftedemig intet problem med det. Bethany sover fint om natten, men det gør I ikke. Ellers ville I jo stå ved jeres behov i stedet for at skrive til mig i al hemmelighed eller have henholdsvis en ’rigtig’ og en ’falsk’ kommentatorrolle, hvor den ene tager sig af det acceptable og den anden rivejernsmeningerne.

Nårh men, når tåbelige fjolser har travlt med at svine Bethany til for JERES lort, tager jeg det med oprejst Fernet-flaske. Man har vel brede hofter. Dog er det krafthelvede sært. Hvordan kan vi som voksne og berusede mennesker have så travlt med at smide om os med ansvarsfralæggelse? I kommenterer som andre, end I er. De bliver sure på Bethany over noget, I har gjort, og alt imens kan I allesammen vaske hænder. For Bethany startede. Er Bethany virkelig det eneste selvansvarlige menneske (udover Darth Vader) i denne verden? Det ser kraftedemig sort ud, folkens!

Studieværter

Fra bogen “En Bitterfisses bekendelser”

Bethany fornemmer, at det rent mentalt kan være en smule usundt at bedrive studieværtsgerning. Ved ikke, hvor mistanken kommer fra, men måske tager den udgangspunkt i min ungdoms lidt for heftige affære med Danmarks Mr. News, Steen Bostrup. Ordentlig kæmpepik, rendte han rundt med, men ikke engang det kunne gøre det op for de kindheste, han yndede at knalde Bethany under akten og den gudsjammerlige smøg, der altid stod og osede uden for kameraets rækkevidde, når han spildte tiden på at fortælle danskerne om noget tamilværk, som var surt i det. Ikke charmende, Steen. Må Gud bevare din manddom. Du er savnet. Selv Jes Dorph-Petersen skulle være en skingrende hystade, siger hans fodboldkammerater (I ved – dem fra bodegaen). De er en kende trætte af, at den ellers så friske mand får blodstyrtninger og barnagtige anfald, når linjedommeren hejser flaget. Dorph! Kan du opføre dig ordentligt. Bethany vil ikke se den slags! Man skal altid – ALTID – have respekt for manden, der hejser flaget!

Og så er det selvfølgelig Paula Larrain. Mage til kolerisk kælling skal man ikke nødvendigvis lede længe efter, men hun dukker jo konstant op, så hvorfor ikke give hende lidt spalteplads. Har hørt, hun er ellevild med den slags, og eftersom Bethany efterhånden har infiltreret indercirklen af Mediegalskaben, ved hun et og andet om damen. Ja, man opsnapper jo diverse. Især hvis man er lidt frisk med fileten, kommer mændenes tunger på gled på mere end én måde. Hvis I forstår sådan en lille én. Ikke at Bethany synes, man skal sparke til skrald, der allerede ligger på jorden, men én må kraftedemig ha’ lidt ilt ind imellem, så der kan blive plads til ny mavesur galde. Og selvom Larrain i forvejen har en kæmpemæssig imageudfordring at overkomme, kan det jo ikke hjælpe, hvis vi ikke sammen med hende erkender. Erkendelse er vigtig. Det siger de selv i AA.

Paulapigen bør her i 2012 tænke tilbage på tiden, hvor hun spankulerede rundt hos DR. Vellidt var hun mildt sagt ikke. Dramadullen var konstant på dupperne. Hysterisk og utilfreds. Sad håret ikke ordentligt klagede hun over den stakkels sminkedame. Fik hun sagt et forkert ord for åben skærm, gik hun i spåner og mente, at hun nu var til grin for hele Danmarks befolkning – som om hun ikke altid er til grin, det tåbelige stykke kvindfolk. Og når der ikke var nogen at skælde ud på, eller tingene ikke gik efter fjolsets hoved, tangerede hun den ene besvimelse efter den anden. Som om det hjælper! Folk ser åndssvage ud, når de besvimer. Rullende øjne, blege ansigter og savl. Føj da. Men måske ser det ikke sådan ud, når man besvumser efter forgodtbefindende? Bethany må spørge Larrain ved lejlighed.

Nå, men Larrains endeligt på DR indtraf ifølge Bethanys kilder, da hun fik tilsnusket sig oplysninger om den kære Reimer Bo, som åbenbart fik mere i løn end hende selv. Himmel og jord satte hun i bevægelse, den arrige varan, og truede med at skride, fik hun ikke en klækkelig lønforhøjelse. Vi taler om et beløb på omkring de 240.000 kroner. Skullle jeg lige huske at tilføje, at DR stod for at skulle fyre 300 medarbejdere på det tidspunkt? Egoistiske snotso – det kan nok lære en og anden ikke at stemme konservativt! Snu, som Larrain ikke er, smed hun selvfølgelig feministkortet, og i teorien havde damen jo en pointe. Mænd og kvinder skal vel betales det samme for samme arbejde? I praksis er det nok så som så lige i denne sammenhæng, da Larrain da må være vidende om, at Reimer – ligesom Bethany – bare er bedre. Og selvom skrigballonen prøvede at overbevise nyhedschefen om, hun var elsket af folk, men nok mest fæ, og derfor ikke kunne undværes, gav han sig ikke. God mand, ham Henrik Keith. ”Så skrider jeg,” brægede Paula. Og ja, god tur med det, sagde Henrik Keith så nok. Behøver jeg at sige, at der ikke dukkede mange op til afskedsreceptionen? Det tror jeg kraftedemig ikke, jeg gør. Hele bundtet sad garanteret og fejrede kranens afgang ovre på Pastis. For ude var Paula og således også den kronisk dårlige stemning på DR.

Siger kilder.

Hvad skulle den lille Paula med svovlstikkerne så stille op? Jo, medieliderlig som hun naturligvis stadig var, kastede hun sig ud i forskellige projekter. Noget politik og noget vild-med-at-se-dum-ud-til-dans. Ingen af delene gik som håbet. Paula var åbenbart ikke så elsket af folket og fæet som først antaget. Så hvad gør man for at blive i rampelyset? Man fodrer Se & Hør og øvrige sladderspalter med personlige oplysninger om sit røvsyge privatliv såsom skilsmisse, anal kløe, graviditet og ny kæreste. Kvindemennesket huskede dog lige, mens hun delte ud af gaverne, at minde journalisterne om, at de selvfølgelig ikke havde oplysningerne fra Larrain selv, men fra en kilde. Lidt ligesom Bethany. Hun har også det hele fra kilder. Larrain er åbenbart klog på den måde. Dog ikke klog nok til at erkende, at man så skal lade være med at flippe skråt, når oplysningerne publiceres og derefter beskylde diverse journalister for urent trav. Føj for fucking fanden, manner! Kraftedemig en pinlig affære, Larrain. Din skamløse møgkost. Du giver mig trang til at kaste op i dit løgnagtige fjæs!

Hvad der saftsusemig også var pinligt, og hvad der fik forargede bryllupsgæster til at kime pressen ned, var historien om det stupide fjols til Mads Holger, som spiste fiskefilet med remo til sit og Larrains bryllup, fordi han endnu ikke havde lært at spise voksenmad. Skændeligt! Sikkert også derfor han var lige ved og næsten at flække knæskallerne på Larrains partner fra vild-med-at-se-dum-ud-til-dans i et anfald af jalousi. Små børn og mennesker har det som bekendt med at slå – og spise fiskefilet. Lad os lige i samme åndedrag mindes den bog, hvor Larrain og Mads Find Holger gav den som en litterær version af John og Yoko. Eller forsøgte, hvilket de nok skulle have ladet være med. Helt godt gik det jo ikke, vel? Mildt sagt.

Larrain – det må stoppe nu. Du skal lade være med at udsætte dig selv for den slags. Du var god i et eller andet madprogram, det vil Bethany give dig. Fine chilenske retter fik du langet over disken. Så hold dig til det. Hold dig til køkkenet. Alt andet ser jo bare ud til at gå helt galt… siger kilder. Og for en god ordens skyld skal Bethany oplyse, at ’kilder’ ikke er Larrain, selvom det selvfølgelig er oplagt at antage. Men pigebarnet har ikke mit nummer. Og det er fandeme heldigt, for ellers havde jeg kraftedemig da haft kosten hængende i røret konstant. Snothysterisk som hun er. Og med historier fra… ’kilder’.

Bethany om hår i røven

Fra Bogen “En Bitterfisses bekendelser”

Det var lige godt satans. Endnu engang har Bethany været ved at omskære sig selv. Men sådan kan det gå, når man holder af at beskære buskletten. Jovist, Bethany bruger Venus, og jeg skal komme efter dig, men akke nej, når jeg barberer røvhul, er det åbenbart dømt til at gå galt. Også selv om man sidder dér på hug med fuld belysning og spejl, så man kan følge med. Det er de fordømte, blomkålslignende tingester, der stikker ud af mit numsehul. Og fordi jeg er en smule løs bag til, kan jeg ikke bare presse dem op – to sekunder går der, så har de sneget sig ud igen.

Bethany har skam forsøgt sig med brasiliansk voksbehandling hos den lokale Svetlana, men det var ingen succes. Dér lå man. Med enden i vejret, mens klorinrusseren forarbejdede skrævet, så en smule elskovssaft var uundgåeligt. Og havde vi så bare kunnet nøjes med det. Men Bethany blev ikke bare behandlet af en russer. Hun havde sgu også de røde svin på besøg, hvilket voksdukken åbenbart ikke lige tog højde for. Tamponsnoren sad fast i voksstriben, Svetlana rev, Bethany hylede, og “svup” sagde det, da min skamlæbebehåring blev hevet af, for ud røg også den gennemblødte tampon, som efter sin sprøjtende himmelflugt landede på væggen med et tydeligt klask. Derefter måtte Bethany selvfølgelig revse russeren. Fandme om hun skulle stå der og hive min dyre tampax ud af kussen, som havde man penge som en anden Joakim von And.

Underlivsbehåring hos kvinder er en besynderlig sag. Lidt ligesom bussemænd. Alle har det, men ingen taler om det. Men Bethany gør dog. For vi har jo masser af hårvækst i skrævet, røven og ned af lårene, og jeg kan godt sige jer, vi fortjener en smule anerkendelse for at holde lortet nede. Hvorfor fanden tror I, man har opfundet Mors Dag?

Visse mænd er dog vilde med en voldsom bjørn frem for en spæd, lille mis. Faktisk har Bethany hørt, at voldsom skrævbehåring er tilbage i modebilledet, hvilket man så udmærket kan forstå. Det må immervæk tiltale mange mænd. De er jo konkurrenceorienterede, så mon ikke det vil give et ekstra lille ryk i pikkemanden, hvis de skal grave sig frem til kusse, klit og rektalindgang? Hos Bethany skal de så grave endnu mere på grund af hæmoriderne, men ingen har sagt, det skulle være nemt at tiltuske sig et stykke med Bethany. Man skal kraftedemig ikke gå for at være lettilgængelig.

And the winner is…(Ænder i vin og is)

I stangstiv tilstand har Posten og skovfogeden hjulpet mig med at udtrække to vindere. Bethany er gavmild på den måde.

Vinderne blev: Tim og Katrine.

Vil I være så artige at sende mig en mail (bitterfissenbethany@gmail.com) med jeres adresseoplysninger.

Hvis I ønsker de beskidte underbukser også, så lad mig det vide. Skål og Tillykke!

Beths

Vind “En Bitterfisses Bekendelser”

Grødhoveder, lad os få en konkurrence skudt af her i anledning af Bogens 1 års fødselsdag (Lige deromkring). Svar rigtigt på følgende spørgsmål, og mellem jer, som svarer rigtigt, trækker jeg en vinder torsdag d. 7/3-13. Præmien er et stk. signeret eksemplar af “En Bitterfisses Bekendelser” og måske et par brugte bomuldsunderbenklæder.

OBS. Svarene skal skrives i kommentarfeltet herunder, og IKKE på Facebook. Det er noget med nogle regler, jeg ikke har en skid forstand på.

1. Nævn en af de pikvedhængte som Bethany hænger op  på korset i kælderen?

2. På  hvilken sladdersprøjtes onlineside blogger Bethany i øjeblikket?

3. Hvilken skuespillerinde agerede Bethany i “Live fra Bremen” i 2012?

4. Hvad kalder Bethany sin vagina?

5. Hvad hedder bloggen som Bethanys dukkefører pt. blogger på hos Bloggers Delight?

6. Hvad er Bethanys favoritdrik?

 

Skål og god søndag!

En hjælpende hånd fra Bethany til Michelle Hviidesnit

Fra Bogen “En Bitterfisses Bekendelser

Meningsfissen Michelle Hviid (40+ blogger* og ikke skide meget andet – det skulle da lige være uprofessionel single) har begået en lort. Intet mindre. En lort. Måske endda flere. Hun skriver blandt andet på sin horrible blog, at hun vil klone Asger Aamund, fordi han “tager ansvar og med et smil kan rumme en stærk og intelligent kvinde”, og hvordan tror du så, det vil hjælpe dig, Hviidesnit?

Dér sidder du som halvgammel kælling og klynker over singletilværelsen, hvilket vist udelukker dig fra kategorien ’Stærk’. Hvis der ikke skal mere til, før du smider tudekortet, hører du nok nærmere til under ’Bitter kran, som man oftest finder dem’-kategorien. Og intelligent? Jeg citerer i det følgende Hviidesnits bud på, hvordan hun slipper ud af Helvedes flammer (bedre kendt som singlelivet): “Mændene må mande sig lidt mere op. Ikke så meget vaklen og jamren,” hvilket Snittet sidenhen følger op på med “så vil jeg endda forsøge at imponere dig med hjemmelavet sovs.” Gud fri mig fucking vel, dit tåbelige kvindemenneske! Sig mig lige engang. Undrer du dig virkelig over, du er single? Gør du? Bethany gør kraftedemig ikke!

Og kunne man klone Asger, skal du ikke narre dig selv til at tro, at du ville få så meget som et nip af en klonpik. Den ville jo visne i din galdefyldte drageånde, førend den nåede dit gab. Jeg siger det for at hjælpe dig, Hviidesnit. Bethany er god på den måde. Hun hjælper dem, der har brug for det, og det har du. Så lad mig korrekse: NEJ, I er ikke imponerende kloge, selvstændige, smukkere end gennemsnittet og bla bla bla herfra og til min hunds betændelsesfyldte analkirtler. NEJ, I lever ikke op til Bjerrehuusstandarden. NEJ, det er ikke er mændene, der skal mande sig op. Det er jer! Face reality (fæces og realkredit). I er bunden. I er bitre. I er kedelige. I ligner alle sammen hinanden med jeres udgroede klorinlokker, forfatterdrømme, pandoraarmbånd og pinlige tilbedelse af de ligesindede køer i Albrightgruppen. I er 40+ kællinger fyldt med uforløste drømme og et utal af fiaskoer, og det skal I til at erkende, min pige. Så kan I i det mindste tage lidt point for at være autentiske. Og point har I brug for. Det kan jeg da ved Gud, Konge og De Fedes land love jer.

Og nu skal du erkende, Kæmpekvinde Hviidesnit. Hvad, Bethany skriver, er jo ikke blot grebet ud af tynd luft og mave. For du skal vist lige få styr på dit eget møg, før du finder en mand at dele det med. Det siger immervæk ikke så lidt om din mentale tilstand, at du, under landsindsamlingen for stakkels negerbørn, tog hjemmefra i arrig sindstilstand og stormede Cirkusbygningen, fordi du ikke fik den eksponering, du regnede med i forbindelse med din donation. Råbte og skreg, gjorde du, foran hele forsamlingen og forlangte at tale med en ansvarlig. Det er kraftedemig pinligt, søster lystig, og indikerer muligvis, at det ikke lige er tidspunktet, hvorpå du skal finde dig en gemal. Gud ved, hvad der vil ske med ham, glemmer han at sige tak for mad!

Utallige gange blev du bedt om at forlade bygningen, hvilket du nægtede, fordi du kraftedemig ville ha’ din omtale og taksigelsesfest. Tilsyneladende helt ligeglad med de stakkels negerbørn, der nu kunne nyde godt af dine penge, som en meget tålmodig dame prøvede at forklare dig. Fuck negerungerne – giv mig omtale, ikke sandt?! Ej skal Bethany forglemme, hvordan du nær havde taget livet af Claus Letort, som uvidende om din galskab forsøgte at få dig til at holde din store fede kæft lukket. Håber dælme, at Natasja Crone gav ham en god guffer den aften. Stakkels mand.

Mon ikke du siden har fortrudt, at du lod masken falde og viste dit sande, egoistiske fjæs? Det tror Bethany. Tænk engang at skulle eskorteres ud Cirkusbygningen med måbende tilskuere. Det er sådan en episode, som hurtigst muligt skal forpasse sig i glemmebogen. Især når man søger en rigtig mand, der kan håndtere en rigtig kvinde. Du gør det edderrøveme svært for dig selv, Snitte. Og det er fandme sjovt, hvis man tager et kig på din blog under ’Velgørenhed’. Der skriver du blandt andet: “At arbejde med et formål som er større end dig selv er den hurtigste genvej til total lykke.” Javel, ja. Bethany tager lige en dram og lader den stå et øjeblik. Kig dig selv i spejlet and practise what you preach (øv dig i at spise ferskner). Undrer du dig stadig over, du er single og ulykkelig?

Men velbekomme og pøj pøj med det hele. Tror måske du skal finde en anden beskrivelse af dig selv end prinsesse. For det første er du 40 år, for det andet… er du 40 år. Og så minder du mere om voldsom Volvo end et lille nips af en prinsesse. Umanerlig tåkrummende er du kraftedemig.

Den perverterede komikerscene

Fra Bogen:

Bethany er kraftedemig ikke satiriker, stand-up-idiot eller noget, der kommer i nærheden. Heller ikke selvom mediepsykopat Dej Pølsemand påstod det, da han i efteråret gæstede 24Lyvs brintoveriltebomber, Tom & Fjærte. Den mand har altså ikke pissemange brikker at rykke rundt med. Så er det sagt. Råt for usødet. Lige på og hårdt. Som enhver mand ved, Bethany kan li’ det.

Men mangen en tåbe forsøger ofte at finde en kasse, der kan passe til Bethany. Problemet er, at en sådan ikke findes. Bethany er bare Bethany. Misforstået bitter, som åbenbart får folket til at more sig, hvorfor hun smides i satirekassen. Ned til blandt andet den store blå vanvidsflodhest, Dolph. Magter det ikke.

Bethany har faktisk ondt af størstedelen af den danske komikerscene, som står i kø for at gentage deres fiaskoer på Zulu – igen og igen. Sig mig, kører den kanal på fucking repeat? Tag eksempelvis Lasse Rimmer. Mage til en opblæst, selvhøjtidelig lille dreng, skal man sgu lede længe efter. Bethany har skam været i karambolage med ham, da han sammen med sine ærtehjerner af nogle Facebook-venner invaderede Danmarks eneste vigtige Facebook-væg – ja, altså min. Og de var kraftedemig ikke til at få ud igen og havde åbenbart meget svært ved at forstå, at man bare kan vende ryggen til, hvis man hører til fåtallet af mennesker, der ikke tænder på Bethany.

Rimming-drengen brugte herefter flere dage på at overbevise sine fans om, at han var komplet ligeglad med Bethany. Mærkelig måde at vise det på, siger jeg bare, hvilket minder mig om min ungdomsfling, Troels Tandhjul, der under et kostumebal på Damhuskroen slog op med Bethany, fordi han ikke ’havde følelserne med sig’ for derefter at bruge en knust flaske til at skære halsen over på Bent Bukkemand, da han så os lave den dyre i buskadset udenfor. Troels var åbenbart helt fyldt med følelser, da det endelig kom til stykket.

Så, Lille Lasse. Du er jo ikke ligeglad. Du elsker Bethany. Det er ok, men så kom og læg dig i mit drivvåde skræv i stedet for at være så pisseirriterende. Ånd ind. Synk dybt. Tag det roligt. Bethany is a lover, not a fighter (lover en masse men har ingen lighter), og du har størst chance for at få et stykke med bermudaen, hvis du indrømmer over for folket, at du er en genstridig, lille tøs, der kommer i tangaen, når du fantaserer om at blive oversprøjtet med Bethanys kærlighedssafter. Jeg forstår. Du skal ikke skamme dig. Sådan er det for de fleste mænd.

På trods af foragt for de fleste Komikerklovne kunne Bethany dog sagtens bedække nogle enkelte af dem. Anders Matthesen, Jonatan Spang og Linda P. virker helt tilforladelige og bollebare. Ja, jeg er faktisk ligeså vild med dem, som tvillingerne er vilde med lightergas. Det gærer i bomuldsunderbuksen ved tanken, og jeg ville bolle dem alle tre til hver en tid. Også selvom jeg har hørt, at Matthesen skulle være et ekstremt dårligt skrald, og Spang skulle være lidt for frisk med lussinger under akten. Bethany er heldigvis god til at oplære, så det tager hun ikke så tungt. Man har vel givet den som domina nede i swingerklubben mere end en gang, hvilket skaber kærlighedsfyldte associationer til historien om den lokale bydreng, der i den grad fik lov til at prøve kræfter med Abyssen. Bethany glemmer aldrig, da han benovet udbrød: “Jamen, Bethany. En hel arm!” Og bare rolig: Jeg krammede ham kærligt bagefter og skænkede ham en Fernet. Var dog lidt i tvivl om, hvorvidt sidstnævnte var et skråplan. Alkohol til 14-årige er måske lige at stramme den. Snak til side. Bethany er sikker på, at knægten er en strålende elsker den dag i dag, og jeg skal personligt sørge for, at selvsamme ved lejlighed overgår Spang og Matthesen. Linda P. kan det allerede. Det er sikkert og vist.

Nå, men nu skulle det jo ikke handle om Bethanys skræv og samlejeønsker, omend det er et fantastisk interessant emne. Bethany har det i hovedreglen stramt med komikere. Grødhoveder med så sølle et liv, at de kun kan holde det og sig selv ud, hvis de tager pis på alle deres traumer. Hvilket i øvrigt åbenbarer besynderlige tanker om, hvorfor så mange af fjolserne konstant har pædofili, præmatur ejakulation og bøsser på programmet. Små mennesker med roterende fis i kasketten. Ligesom Bethany faktisk. Gud være mig nådig.