Ugens usmagelige

Bethany har fundet ugens mest usmagelige indlæg.

Kreakusserne og Hæklehelvede

Det er jo HELT skævt, mand! 1700 fucking faste læsere har Kreakragen Karen Klarbæk (navnet alene giver mig myrepatter) nu. Hvad siger det om danske kvinder? Ja, jeg spørger bare! Ikke noget godt, kan jeg godt fortælle jer!

Stakkels mænd!! Koner der sværger til hæklehelvede, give aways, DIY og kaffeklub (ikke at der er noget galt m. kaffe). Hvor meget bolleri tror I lige, at der falder af til staklerne??

Bethany er sgu bekymret. Og nu er det snart jul, så går de jo HELT amok i Kreastilstanden, og mændene er garanteret nægtet adgang til Kreakusserne, indtil den sidste risengrød er strikket.

Fortvivl dog ikke, søde mænd. Der er altid plads til en mere i Bethany.

B.

Der er aldrig kedeligt hos Bethany

Det har i sandhed været en begivenhedsrig weekend.

Bethany har passeret 300.000 sidevisninger på lidt over tre måneder. Det ved jeg, at nogen har gået og ventet på. Der bliver dog ingen t-shirts i denne omgang. Beklager. Men 300.000? Får fandme lyst til at synge Nik & Jay og være selvfed i pels og solbriller. Men nok om det.

Anne Sophia Hermansen har opdaget Bethany, og har givet positiv omtale. Går ud fra, at hun endnu ikke har opdaget det indlæg, hvor jeg måske omtaler hende knap så pænt. Eller også kan hun ta’ det. Hun virker i hvert fald ikke som en Lemming (I modsætning til de fleste andre idioter i Blogstilstanden). Det har så i øvrigt bevirket, at en masse 40+ damer af særligt segment har anmodet om facebookvenskab. Bethany er midt i en storm af popularitet, og damerne tror, at jeg nok er en af dem. Det er jeg ikke, kan jeg godt fastslå. Og at I synes, jeg er sjov må bero på en misforståelse. Bethany er fuld af alvor og seriøs bitterhed. Men fint nok, hvis jeg kan vække jeres røvsyge forstadsliv lidt til live. På den måde er Bethany meget serviceminded. Gode gerninger og adoption af børn og orangutang er lige mig.

At Bethany ikke er spor sjov, kender jeg en som er enig i. Hendes venner gør heller ikke. Vorherre til hest hvor har jeg hørt på meget vrøvl i aften på grund af episoden om den dårlige mor. Har måtte tage forskud på næste uges forsyninger af sprut. Men sådan er der jo så meget.

Godnat.

B.

Linda P. og mig

Linda P. har givet Ekstra Bladet fingeren, og nu undskylder hun overfor sine yngre fans. Bethany forstår det ikke.

For det første fortjener Ekstra Bladet al den finger, de kan få (uden hverken grund eller undskyldning), og for det andet synes jeg ikke, at Linda sådan generelt er egnet for mindre børn. Jeg mener..En fuckfinger er sgu da noget mildere, end hvad hun ellers kan få fyret af på en god aften. Så hvad er den af? Ja, jeg spørger bare!

Bethany er puzzled (Bethany er puslespil). Men Bethany er også ekstra stiv i aften. Måske er det derfor.

B.

PS. Bethany <3 Linda P. Bare så vi har det på det rene.

Selvudvikling mig i røven

En anden “blogger” jeg overhovedet ikke orker, er Louise Ariesen Rams. En eller anden ligegyldig, yogadyrkende, selvudviklende kælling, der ikke fatter, hvorfor en given arbejdsgiver gerne vil vide hvad hun kan, inden han ansætter hende. Ja, det er sgu da også underligt!

Damen har skrevet en bog om at bo et år i Vietnam. Vorherre bevares, siger jeg bare! Og nu er dullen bange for, at kun hendes mor vil købe bogen. Jeg er sgu ved at tro, at din frygt er reel nok, dame. Hvis bogen er lige så dårligt skrevet, som din blog er, så er du fandme på røven. Og hvem helvede tror du egentlig gider læse om dit selvudviklende år i Vietnam?? En bog om Bethany på lokum ville sælge bedre.

Ville egentlig ha’ skrevet meget mere, for damen pisser mig sgu af,  men det må I ha’ til gode, for jeg er på landet m. alle ungerne og dyrene. Får også besøg af min adoptivsøn, som jeg kom til at adoptere ved en fejl. Og man kan jo ikke bare aflevere dem tilbage. Desuden er der skide langt til Rumænien. Men det er ok. Han elsker kage og kakao, så det skal han få. Han hedder i øvrigt Adolf. Mest fordi jeg ikke orker de der trendy børnenavne.

B.

Blogstilstandens måske værste mor

Hvem fanden kalder sine børn for Vigfus Valdemar og Elva Indiana. Ja, jeg spørger bare! Troede kraftedemig det var en joke, men det var det ikke.

MorMille er (ligesom så mange andre bloggere) noget freelance journalist, har klog mand og er mor til to børn med mærkelige navne. Og så bor de et eller andet sted i indre by. Det er vist sådan en trend. MorMille skriver også akkurat på samme røvsyge måde som alle de andre. De der nynnekloner med strejf af urtekusse og hang til yoga, Zumba eller whatever (engelsk), der er på mode i denne måned. Gider I for fanden ikke stoppe? Der er kun EN, der kan køre den hjem på egen originale måde, og det er Fuhrmann. Fuhrmann, åh Fuhrmann. Bethany savner dig. Hun prøver ikke. Hun er bare. I andre er bare pinlige.

Bethany magter ikke kvindemennesket. Ikke nok med at ungerne vil være traumatiserede på livstid pga. navne, der i den grad er mobbevenlige, så orker jeg ikke, at hun konstant prøver at forsvare, at hun rent faktisk ikke gider sine børn. Og hun fatter slet ikke de forældre, som gør. Det er sørme også mærkeligt!! Åndsbolle!

Hvis man tygger sig igennem bloggen, vil man få ondt af ungerne men fandme også af FarMille. Stakkels mand! Skal revses for, at han glemmer bryllupsdag, mens det imidlertid er helt ok, at selvoptaget karrieregimpe ikke ANER, at ægtefælle skal ha’ opereret knuder ud af arm. Og det skal vi naturligvis grine af, og mene er helt ok, for kvinder har jo også ret til at tænke på karriere. Og ja, det har kvinder, men der må for fanden være en grænse for, hvad man kan byde familien på vej op af den berømte stige.

Jeg ved godt, at du prøver at være sjov, MorMille. Det er bare ærgerligt, at du er lige så ringe til det, som du er til at stave.

Og ja, vi har godt fattet, at du interviewer de kendte, og at du er meget stolt af det. Og i øvrigt, hvis du er lige så dårlig en radiovært, som du er blogger, så tror jeg ikke, du skal give graviditeten skylden for din fyring. Men ak ja, det er åbenbart børnenes skyld det hele. Selv inden de blev født. Stakkels lille selvoptagede karrieregimpe.

B.