Bethany havde en episode fredag aften. Fred og ro har jeg ellers haft fra Mediegalskaben i et langt stykke tid – de hader nok også de realityretarderede – men så snart, man kommer lidt for tæt på dem, flipper de jo skråt, de højrøvede tosser. Just som jeg havde lagt interviewet m. Pernille Aalund på bloggen, fik jeg noget journalist på nakken ovre på Facebook. Han ville gerne vide, om det var ham og hans “venner” (som jeg i øvrigt aldrig har hørt om), Bethany kaldte for tørkager. Hvilket det jo ikke var, men som sædvanlig tror de typer, alt handler om dem, og da de åbenbart også havde haft gang i en ordentlig svinerrunde m. skønne Pernille som mål, var det jo oplagt at tro. Vennen, Eddie Michel (arrogant forfatter og skribent-type), kom også på banen, og på umanérlig nedladende måde fik han bevist – endnu en gang – at Bethany har ret, når hun siger, Mediegalskaben er noget af det mest selvhøjtidelige pak (næstefter Komikertoppen). Så skulle Bethany kaldes forsvarer for Aalund og hvad har vi…og blev stillet i noget nær 3. grads forhør. Åndsbollerne synes åbenbart ikke, folk har ret til at mene noget andet end dem selv. Nåh. Pludren til side. De virkede så kede af, det ikke var dem, der var nævnt som tørkager, så Bethany har fundet et andet passende ord til dem: Krummenosser!!
Og gaffel så ud og sut mås på hinanden og skid i nogle tagrender – som I plejer.
Skål, Grødhoveder! Det er onsdag, og der skal bolles på kryds og tværs. Husk det nu.
Dette blogindlæg var oprindeligt skrevet til min klumme hos SE og HØR, men de har tilsyneladende regler, der forhindrer dem i at bringe indlægget. Den slags går Bethany ikke går op i, og derfor bringer jeg nu indlægget her i stedet for. Dagens indlæg på SE og HØR kan læses HER.
Bethany er starstruck (udblokket i julestjernen). Noget af et særsyn, som ikke er set siden engang i foråret, hvor jeg, kun iført mintgrønne crocs og skåneærmer, jagtede skønjomfruen, Christina Sederqvist, rundt om Bagsværd sø i håb om en autograf og en bid frikadelle – hvis I forstår sådan en lille én. Men nu har jeg (så godt som) nedlagt en anden dejlighed. Selveste Pernille Aalund. Yderligere introduktion unødvendig. Sådan er det med kendisser som os.
Det hele kom sig af, at Bethany en bitter dag på Gården igen sad og svinede idioterne på Facebook. Pludselig øjnede jeg hadsk stemning hos en FB-ven, der havde postet en ligegyldig anmeldelse af Aalunds bog ”Fra mig til dig”. En anmeldelse skrevet af en journalistpraktikant ovre hos Puleteknikken (Politiken, Red.), der tydeligvis hverken kan læse eller forstå. Men trods ligegyldighed var småfrigide Tørkager ikke sene til at stene den skønne Pernille, hvilket Bethany, til at starte med, tog ganske roligt. Alle har ret til en mening om en bog. Med ét blev det hele dog lidt for personligt og rygtebaseret, og det er dér, Bethany trækker skåneærmet. Glo dog jer selv i spejlet, grimme søheste, inden I kaster jer over andres pæne udseende – og mht. rygter: Stik dem skråt op! Om jeg begriber den stigende tendens Åndsamøber har til at tro på alt det lort, ligegyldige mennesker lukker ud på daglig basis – uden så meget som at sætte et spørgsmålstegn ved det. Brug dog hjernen, Lemminger! Tænk selv! Men det er selvfølgelig dér, problemet ligger. Det kan I ikke. Men så hold dog i det mindste kæft, og lad os – med hjerner og virkelige liv – føre ordet. Bethany er harm og rasende. Svinere, rygter og subjektive meninger, der kan tjene mit formål, er fine, men når det går ud over mennesker, Bethany bryder sig om, er det en anden sag. Så jeg besluttede at gafle Pernille for at få svar på de mest presserende og relevante spørgsmål:
Pernille du er smuk, du er succesfuld, du er intelligent, og du er ligefrem. Hvor får du det mod fra i et land, der danser så tæt med janteloven? Du pisser jo i den grad nogle af Tørkagerne af. Ikke mindst pga. din seneste bog ”Fra mig til dig”, som du har skrevet til din datter.
Jeg skriver altid lige præcis hvad jeg føler og tænker. Det er mine erfaringer og de er givet af et ærligt hjerte. Det er ikke sandheden. INGEN, har patent på sandheden (Bethany undtaget) – sandheden er en individuel størrelse. Jeg har ikke noget valg.. jeg kan ikke tilpasse min ‘sandhed’ en tone i tiden. Det ville være et selvmål af dimensioner og utroværdigt.
At skrive, hvad man tænker og føler – helt ærligt, er i mit tilfælde ikke et spørgsmål om ‘mod’; der er ganske enkelt ikke noget alternativ.(Det kender Bethany godt. Så naturligt som at trække vejret)Min seneste bog er ikke skrevet for at ‘please’.. det er de svar jeg ville give min ‘voksne’ datter hvis hun satte sig overfor mig i en 10-15 år ældre udgave og bad om min ærlige mening.. De er skrevet i kærlighed, og med respekt for, at hun muligvis ikke er enig (sikkert ikke er enig ;-) I øvrigt er de fleste af spørgsmålene sande spørgsmål hentet fra den base af spørgsmål, jeg løbende modtager. Undrer mig dybt over, at nogle gider hidse sig op over, at der er nogle, der tillader sig at have en anden mening end dem selv. Er der ikke mange andre udfordringer, vi burde kaste sig over? Jeg vil foreslå, at de skriver deres egen bog. Jeg vil gerne læse den.. (Ikke her. Der udgives i forvejen alt for meget lort. Eksempel: Har en Feminatype født et barn, vupti, så skal der skrives en bog om det. Gudfader bevares!)
I din bog synes jeg, du håner billigt bomuldsundertøj, hvilket gør Bethany lidt trist til mode, for som alle ved, går jeg som oftest i bomuldsunderbenklæder. Hvad er der nu galt med billigt bomuldsundertøj, for umiddelbart virker det ganske godt for Abyssen?
Hele bogen er gennemsyret af ‘det frie valg’…så hvis Bethany bare elsker sit bomuldsundertøj.. så skal hun bare blive boende i det og nyde dét! :-) :-) I det hele taget skal vi hver især vælge lige præcis den vej og den livsbane, vi finder os bedst tilpas med. MEN.. bomuldstrussesnakken er også en snak om seksualitet, mænd og kvinder – om kvindelighed generelt, og så synes jeg også vi skal lytte lidt til mændene. Hvis man har en kæreste, der tænder helt af på bomuldssagen, og man savner lidt mere lir i soveværelset, så skulle man måske overveje at skifte lidt mellem bomuldssagen og blondesagen. (Eller auberginen, tænker Bethany) Prisen er i øvrigt underordnet. (Gudskelov) Jeg skriver en del om kvindelighed, for jeg føler meget gik tabt tilbage i 60’erne og 70’erne. Man kan godt være pyntesyg og forfængelig samtidig med en stenhård karriere. Faktisk er det et fedt match, hvor man som kvinde virkelig får brugt alle nuancer af sin personlighed.
P.S. det har altid undret mig, at en del kvinder virkelig gi’r den gas i forelskelsesfasen.. Hvorfor ikke gøre sig umage for hinanden hele livet igennem?(Det prøver Bethany også at forklare trunterne ovre på Bodegaen, når de kommer anstigende i Bilkahabit og ballarinasko. De hører dog aldrig efter, men pyt, deres mænd får i stedet lov at forlyste sig i Bethany, som aldrig er kedelig på den måde.)
Hvordan skal du fejre jul i år?
Med børn, svigerdøtre og au pair. Det bliver helt traditionelt, og jeg glæder mig… (Au pair? Det ord kender Bethany ikke. Mon det er noget a la Handykvinde Helga, der går til hånde på Gården? Bare på fransk)
Bethany har hørt i krogene, at du opfordrer dine medarbejdere til at tabe sig, hvis de er blevet lidt for fedladne. Ondsindede rygter, eller har det noget på sig? I så fald: Er det noget, du bør blande dig i?
Ha ha… det er sgu lidt for langt ude… jeg håber, nogle af mine tidligere medarbejdere råber op, for jeg elsker alle slags mennesker uanset alder, køn, højde, drøjde, baggrund og ikke mindst vægt. MEN… hvis man konstant går og brokker sig over et eller andet år efter år.. så kan jeg sagtens finde på at sige: ”Så gør dog noget ved det for pokker!” (det er det nærmeste jeg kan komme en forklaring på rygtet…)
Mennesker kommer i alle afskygninger, og jeg har ALDRIG vurderet et menneske på det ydre.. jeg vurderer på adfærd og udstråling. Personlighed og engagement. Resten er jeg flintrende ligeglad med…(Se så, Tørkager. Som Bethany siger: Man skal ikke tro på alt, man hører. Eller ser – ifølge Linse Vanvidspat.)
Det virker som om, det er vigtigt for dig holde den slanke linje: Går du aldrig amok i kalvefrikassé, Fernet og gåsebryst?
Totalt.. og jævnligt. Elsker chokolade og isdesserter. Gåsebryst (mmhmm) og hindbærsnitter. Min datters hjemmelavede muffins. Bearnaise sauce… Likører i alle afskygninger, småkager og slik generelt! MEN, jeg gør det ikke hver dag. På dage, hvor jeg bare er hjemme, lever jeg ret spartansk og spiser SUPER fornuftigt. Jeg grovæder sjældent, men smager lidt af alt. Jeg kan være ret disciplineret på den konto. Jeg har vejet 20 kilo mere, end jeg gør nu, og det var bare ikke godt for mig – så der skal jeg ikke hen igen. Derfor. Men hvordan andre vælger at leve deres liv.. det er da helt op til dem.
Den mest bollebare kendismand i det ganske danske land?
Kender ikke så mange kendismænd og for at være helt ærlig (sig det ikke til nogen!) Hans duft betyder rigtigt meget. Så jeg skal altså relativt tæt på :-) Ellers er det for mit vedkommende det samlede billede. Altså det totale koncept.. Jeg bliver nødt til at kvalitetssikre produktet først… hvis du forstår. (Jeg forstår. Bethany kvalitetssikrer ved at stikke hånden i filejsens buks og mærke på ”varen”)
Og så lige et sidste spørgsmål her på falderebet: Vil du med hjem og se Bethanys kælder?
Det kommer da sandelig an på, hvad der skal foregå i den kælder… :-) (Det tager jeg som et forsigtigt ja. Det eneste Bethany umiddelbart er i tvivl om, er, hvem af os, der mon skal hænge på korset)
Bethany har været tvunget til at bunde Fernetflasken endnu en gang, og det begynder efterhånden at ligne et kronisk misbrug. Men det er kraftedemig et nødvendigt onde, når man skal klare både svampebehandling af tvillingerne, fællesonani med Skorstensfejeren og revselse af en flok hjernedøde pseudokendisser. Ej at forglemme savnet af Anders Frandsen, J.R og Amy i det hvinende hus. Livet er bare ikke det samme uden dem.
Nu er det ingen hemmelighed, at Bethany bruger de fleste af børnepengene på mandlige prostituerede. Ikke at jeg mangler villig diller, Bethany er feteret på den måde, men sommetider er det bare nemmere at betale for varen – og man kan få forbavsende meget rumstérstang for en tussebasse. Snak til side, så øjnede jeg for nogle måneder siden en stanglækker filejs i lorteprogrammet ”6 på date”. Anders, som han hedder, er så lækker at han får selveste Morten Resen til at ligne en bebumset teenager m. hvalpefedt. Snedig som jeg er, fangede jeg ham på Facebook, og han er nu permanent filemateriale, når Redtube er utilgængelig. I dag øjner jeg så, at han er i færd med at sælge sig selv til højestbydende. Lyder det for godt til at være sandt, så frygt ej, det er det også. For Anders byder ikke på pikkemand, han byder på en middag med stenalderkost. WTF?! Er der saftsusemig ikke meget mand over, spørger I mig. Skulle jeg sidde og byde skejser på en mand, jeg kan spise rodfrugter med, når jeg kan vanvidsfiste en mandeluder for mindre? Sateme nej. Men måske han er noget for en af jer, Grødhoveder? For det fjæs dér, skal der nok være en, der kan nedsvælge en pastinak eller to. Velbekomme.
PS. Pengene går til nogle af de fattige børn, der findes i Danmark, hvilket jo må være det rene humbug af en desperat salgstale. Der findes ikke fattige i Danmark. Det siger Joachim B. Fuckfjæs selv.
