Bethany inviterer Lotte Reimar, Huxi Bach og Christina Folden til bunkepul på Gården

Forleden sad Bethany og ledte efter gode råd til, hvordan man undgår fæces på pikkemanden i forbindelse med analsex. Tarmskylninger er nemlig ikke nok, når det gælder Bethanys kanal, for jeg har allermest lyst til denne form for skampuling efter indtagelse af 1½ liter kaffe og en svesketærte. Ingen tarmskylning kan kontrollere det, kan jeg betro jer. Midt i det hele telefonerede Homofrisør Monroe. Jeg aner gudhjælpemig ikke, hvad han sidder og gokker til på internettet, og det kommer jo heller ikke mig ved. Personligt tænder jeg på ponyridning og cremetærter. Men snak til side. Monroe havde surfet på nettet – formentlig nøgen – og kunne berette, at nogle blogtyper mente, at når man kan finde på at parre (selvhøjtidelige) Lasse Rimming og Ditte Okman som radiopar, så ville Bethany og Huxi Bach være en endnu større succes. Hvilket jeg kun kan gi’ dem ret i, da jeg generelt er mere fantastisk end andre. Saftsusemig, Bethany kunne knække den mand over på midten og penetrere ham med en pigtrådskølle i et snuptag.

Det skulle vise sig, at det var de yderst bollebare kvinder, Lotte Reimar og Christina Folden, der havde fundet på den geniale idé. To kvinder, der kunne mistænkes for at være et par knastørre speltkusser, men umiddelbart virker utroligt friske med fileterne. De har så denne klumme i Ekstra Bladet ”Livets gang i MILF County” (mine tanker henledes til Marimekkodåser, der konstant går og frygter for, at deres velpolerede overflade skal krakelere lige i fjæset på dem selv), som Bethany intet kender til, da jeg hellere vil masturbere med en stavblender i heftige omdrejninger end at læse den avis. Indtil de tilbyder mig et højtbetalt job naturligvis. Noget har man vel lært af sit efterhånden to-årige kendisliv. Og som tidligere glædespige for folket, er jeg på det rene med, at alt kan købes for penge. Det satte eksempelvis Otto Brandenburg stor pris på.

Hvor kom vi fra? Jo. Bethany har lagt sig i missionærstilling og inviteret til bunkepul, men umiddelbart virker damerne lidt ængstelige for kælderen og alle mine remedier. Måske de skal tages med tvang, for de trænger bestemt til et stykke højtbelagt Bethany – også på blogfronten. Godt nok er de et par gæve tøser, der fx tør revse en konkurrence i ”Alt for dullerne” – jo, det kræver mod i cupcakekredse – men de trænger til at få flået den sidste rest vanilleglasur ud af røvhullerne. Velbekomme.

Bethany venter på Gården. Vi spiser kl. 19, og der er kalvefrikassé og Citronfromage på menuen. Huxi Kaksi, du er også inviteret! Jeg kan føle i ligtornen, der er basis for et fast, symbiotisk forhold – I mindst en uge. Medbring eventuelt kamerahold, så har vi kraftedemig årets bedste 4-stjerners middag i kassen.

Bethany om hår i røven

Fra Bogen “En Bitterfisses bekendelser”

Det var lige godt satans. Endnu engang har Bethany været ved at omskære sig selv. Men sådan kan det gå, når man holder af at beskære buskletten. Jovist, Bethany bruger Venus, og jeg skal komme efter dig, men akke nej, når jeg barberer røvhul, er det åbenbart dømt til at gå galt. Også selv om man sidder dér på hug med fuld belysning og spejl, så man kan følge med. Det er de fordømte, blomkålslignende tingester, der stikker ud af mit numsehul. Og fordi jeg er en smule løs bag til, kan jeg ikke bare presse dem op – to sekunder går der, så har de sneget sig ud igen.

Bethany har skam forsøgt sig med brasiliansk voksbehandling hos den lokale Svetlana, men det var ingen succes. Dér lå man. Med enden i vejret, mens klorinrusseren forarbejdede skrævet, så en smule elskovssaft var uundgåeligt. Og havde vi så bare kunnet nøjes med det. Men Bethany blev ikke bare behandlet af en russer. Hun havde sgu også de røde svin på besøg, hvilket voksdukken åbenbart ikke lige tog højde for. Tamponsnoren sad fast i voksstriben, Svetlana rev, Bethany hylede, og “svup” sagde det, da min skamlæbebehåring blev hevet af, for ud røg også den gennemblødte tampon, som efter sin sprøjtende himmelflugt landede på væggen med et tydeligt klask. Derefter måtte Bethany selvfølgelig revse russeren. Fandme om hun skulle stå der og hive min dyre tampax ud af kussen, som havde man penge som en anden Joakim von And.

Underlivsbehåring hos kvinder er en besynderlig sag. Lidt ligesom bussemænd. Alle har det, men ingen taler om det. Men Bethany gør dog. For vi har jo masser af hårvækst i skrævet, røven og ned af lårene, og jeg kan godt sige jer, vi fortjener en smule anerkendelse for at holde lortet nede. Hvorfor fanden tror I, man har opfundet Mors Dag?

Visse mænd er dog vilde med en voldsom bjørn frem for en spæd, lille mis. Faktisk har Bethany hørt, at voldsom skrævbehåring er tilbage i modebilledet, hvilket man så udmærket kan forstå. Det må immervæk tiltale mange mænd. De er jo konkurrenceorienterede, så mon ikke det vil give et ekstra lille ryk i pikkemanden, hvis de skal grave sig frem til kusse, klit og rektalindgang? Hos Bethany skal de så grave endnu mere på grund af hæmoriderne, men ingen har sagt, det skulle være nemt at tiltuske sig et stykke med Bethany. Man skal kraftedemig ikke gå for at være lettilgængelig.