Bethany i Korsbæk

Bethany var netop ankommet til Korsbæk, og sad nu på Jernbanecafeen og hamrede Fernet ned i svælget, imens hun betragtede de mærkværdige individer ved nabobordet. Kraftedemig en underlig flok, fastslog hun tørt for sig selv. Ikke nogen hun ligefrem havde særligt behov for at bedække eller lade sig vanvidsfiste af. Tre rødmossede mænd, ikke at der var noget galt i det, bevares. Var trods alt den slags, Bethany oftest omgav sig med ovre på stambodegaen, men udseendesmæssigt havde dette lille selskab absolut intet kørende for sig. Det skulle da lige være den ældste filejs med den ternede bør. Han havde et skælmsk blik, der måske kunne være potentiale i, men det var for tidligt at spå om endnu. Og hastværk er som bekendt lastværk.

Bethany fangede tjenerens blik, og gjorde tegn til at glasset endnu engang skulle fyldes. Godt nok var klokken kun tre om eftermiddagen, men det havde nu aldrig holdt hende tilbage. Var man tørstig, skulle tørsten slukkes, var man liderlig, skulle man gennempules. Et mantra, alle burde leve efter, stod det til hende. Bethany fik sin dram, og tænkte tilbage på det sidste døgn. Hun havde set sig nødsaget til at forlade Gården i al hast, da både Skovfogeden, Sømanden og Posten havde fundet ud af, de ikke var de eneste, der forlystede sig i Fru Hansens kælder, som man siger. Kors, for en ballade de havde lavet, men hvad havde de ærlig talt regnet med? Alle var da klar over, at Bethany ikke var monogam, kraftedemig da ikke ligefrem noget, hun lagde skjul på. Tværtimod. Mangen en aften havde hun holdt foredrag på kroen om, hvorvidt monogami var noget naivt pladderromantik, ingen i længden var i stand til at leve i. Hun fnøs for sig selv. Folk var fandme idioter. Ikke noget nyt i det. Hun bundede glasset og tænkte tilbage på det postyr, hun åbenbart havde forårsaget:

Det var formiddagen efter en heftig nat i den sorte kælder. Sømanden havde atter fået alt hvad pisk, bøgegrene og store, sorte dildoer kunne klare. Adoptivsøn Adolf havde serveret morgenmad som han plejede, dagens tøjvask var veloverstået, og Bethany havde nu besluttet at pille Sømanden af korset. Han virkede efterhånden så mut omkring hele situationen, at det nok var bedst for alle parter, at stoppe mens legen var god. Hvilket den kraftedemig ikke havde været i dagevis. Sådan en klynkeklunke.

Så ned røg han, men midt i han sad på en taburet og sundede sig, troppede Skovfogeden op. Kraftedemig ikke smart! Sømanden var endnu ikke kommet i tøjet, sad dér i fregnet røv og melormepik, og så gik Skovfogeden mildest talt amok – på Sømand vel at mærke. Bethany lod dem selv rode med det, og gik ud for at hænge renskurede bomuldstrusser på tørresnor. Der var intet så godt for en kløende fisselette som en lufttørret, bæredygtig trusse. Det skulle da lige være en flaskerenser.

Bedst som man troede, situationen ikke kunne blive værre, trillede Posten ind på Gårdspladsen på sin gamle blå Puch maxi (Hold kæft, hvor var han egentlig grim). Det kunne selvsagt kun gå en vej. Den gale! Posten opsnappede hurtigt larmen fra køkkenet, hvor potter, pander og slagterknive fløj om ørerne på de to andre pikvedhængte. Og så fik posten pludselig travlt med at blande sig med en hidtil uset vrede. Havde åbenbart i sin naive tro regnet med, at han var den eneste, der forlystede sig i Abyssen. Hvor dum har man lov at være, havde Bethany tænkt. Det var kraftedemig da ynkeligt, det skulle komme til håndgemæng mellem tre ellers fornuftige mænd over en, godt nok pragtfuld og ufejlbarlig, kvinde, der ikke havde anden dagsorden end at udnytte dem for pik og gratis Fernet. Forpulede, stupide idioter! Kunne de dog ikke skride ad helvede til og få sig en tilværelse. Åbenbart ikke. Efter otte hæsblæsende timer i tumult valgte Bethany at skride selv. Hun havde i al list fået startet den gamle, røde 2cv og så havde hun ellers kørt helvedeskørsel, til hun nåede Korsbæk.

”Må jeg byde på en lille en?” Bethany blev afbrudt i sin tankestrøm. Den pikvedhængte med det skælmske blik stod foran hende. ”Det skal jeg ikke forhindre dig i, men forvent ikke at få noget igen”, småsnerrede hun. Han smilede frækt. ”Boldt, kan vi få to skarpe herned”, råbte han til tjeneren, hvorpå han gjorde tegn til at sætte sig. ”Hvis altså det er i orden, frue?”, spurgte han. Bethany nikkede kort. Måske var han efter alt et nyt og nemt bytte. Selvom han lugtede lige lovlig meget af gris.

 

*

Bethany knælede, og stirrede forfærdet på noget, der skulle minde om en rumstérstang, men som ingenlunde ville være i stand til at forårsage så meget som en krusning i Abyssen. Hvordan hun var endt på Jernbanecafeens lokum med den griselugtende filejs, vidste hun ikke. Det havde formentlig noget at gøre med hjernens ringe evne til at tænke klart efter tre flasker Fernet. ”Det dér kan jeg ikke arbejde med”, hvæsede hun, og rejste sig igen. ”Du må ordne mig, og det kan kraftedemig kun gå for langsomt”. Bethany trak de hvide bomuldstrusser ned om hælene, hev op i kjolen og satte sig på toilettet. ”Kom i gang”, kommanderede hun. Grisestanken, som i øvrigt hed Oluf, turde ikke andet end at parere ordre, og begravede hovedet i Bethanys drivvåde, behårede lystbådehavn. Tændt som en Weber-grill og smattet som en overmoden fersken rallede hun svagt, alt imens hun borede sine fingre ind i Olufs hovedbund. ”Fortær mig, din liderlige, ildelugtende mandsling”, kom det fra Bethany, der i enorm lyst roterede rundt på toiletbrættet. Oluf slikkede alt, hans kone og enkefru Møghe havde lært ham, og kort tid efter rystede Bethanys krop som en parkinsonramt på en centrifuge, og hun vrælede højt sin vellyst ud på det meget dårligt rengjorte toilet.

”Så kan du godt se at komme ud”, snerrede Bethany, da hun havde sundet sig lidt og fået underbenklæderne trukket op på plads. ”Jamen..”, prøvede Gristestanken. ”Ikke noget jamen! Din pik er for lille, du må finde noget andet at pule i. Det bliver i hvert fald ikke mig. Se så at skrid!”. Bethany skubbede den forbløffede mand ud ad døren, og gik i gang med at nette sig.

 

Perverterede søgninger

Alle ved, at Bethany er mere nasty end Claus Elming og Frederik Fetterlein tilsammen – hvilket i sig selv, fortjener en medalje af en art. Gerne en af dem fra bageren. Jeg har dog beviser på, at jeg ikke er alene i skåneærmerne om at være et seksuelt afvigende menneske!

Har fundet månedens mest bizarre søgninger til jer. Jeg ved dog ikke helt, hvad der er værst. At folk rent faktisk søger på den slags, eller at min blog bliver fundet på lortet. Gudfader bevare mig vel! I er jo gale! Særligt “Sanne Søndergaard nøgen” vidner om, at der går nogle virkelig perverterede væsener rundt derude i det ganske danske land.

søgninger søgning 2 søgning3 søgning4

 

Det giver dog ingen mening, at min blog bliver fundet på “bittesmå fisser” med tanke på, hvor dyb og favnende Abyssen er. Det må jeg ha’ en dram på!

 

PS. Hæklet afføring? Er det dig, Pernille Rahbek?!

Mandlige prostituerede

Nu er det ingen hemmelighed, at Bethany bruger de fleste af børnepengene på mandlige prostituerede. Ikke at jeg mangler villig diller, Bethany er feteret på den måde, men sommetider er det bare nemmere at betale for varen – og man kan få forbavsende meget rumstérstang for en tussebasse. Snak til side, så øjnede jeg for nogle måneder siden en stanglækker filejs i lorteprogrammet ”6 på date”. Anders, som han hedder, er så lækker at han får selveste Morten Resen til at ligne en bebumset teenager m. hvalpefedt. Snedig som jeg er, fangede jeg ham på Facebook, og han er nu permanent filemateriale, når Redtube er utilgængelig. I dag øjner jeg så, at han er i færd med at sælge sig selv til højestbydende. Lyder det for godt til at være sandt, så frygt ej, det er det også. For Anders byder ikke på pikkemand, han byder på en middag med stenalderkost. WTF?! Er der saftsusemig ikke meget mand over, spørger I mig. Skulle jeg sidde og byde skejser på en mand, jeg kan spise rodfrugter med, når jeg kan vanvidsfiste en mandeluder for mindre? Sateme nej. Men måske han er noget for en af jer, Grødhoveder? For det fjæs dér, skal der nok være en, der kan nedsvælge en pastinak eller to. Velbekomme.

PS. Pengene går til nogle af de fattige børn, der findes i Danmark, hvilket jo må være det rene humbug af en desperat salgstale. Der findes ikke fattige i Danmark. Det siger Joachim B. Fuckfjæs selv.

Byd på Anders her

Sammenbrud

Serverne faldt døde om grundet dansk sommervejr, hvilket betød, at alle indlæg og kommentarer, der er udgivet efter midnat i går pludselig var verschwunden i blå luft og Fernettåger.

Havde heldigvis back up af blogindlæg, men kommentarerne jeg har svaret på er afgået ved død. Gesundheit!

Bethany takker af

Grødhoveder. Vi har fandme haft det sjovt på andres bekostning. Den ros skal jeg ha’. Men nu er Bethany (den mest interessante blogger Danmark nogensinde har set) træt. I har nok bemærket, at indlæggene er blevet færre. Jeg har hverken tid, lyst eller overskud til bloggen mere. Det kræver alligevel sin Bitterfisse at underholde pøblen – når I nu ikke kan finde ud af det på egen hånd. Og jeg har smøget skåneærmerne op – det har jeg. Ofret mig. Og skrevet al min galde ud med fantastisk pen.

Men nu er jeg løbet tør for blæk. Og meninger. End ikke den Kernesyge Ninkakusse kan få mine hæmorider til at bløde mere. Og så ved man, at det er tid at sige farvel til Blogstilstanden. Så det gør jeg. Med bitterheden i behold og Abyssen sjaskvåd og villig.

Skulle I komme til at savne Bethany, har I jo Bogen. Og jeg skal da nok brække mig på Facebook og Twitter. Ellers går det jo helt galt.

Vi ses et andet sted. So long (Søer er lange), Gaffelansigter.

Bitreste hilsner,
Bethany aka Jeanett Veronica Hindberg