Lokumsskriverier

Det opmærksomme Grødhoved (findes de overhovedet) vil undre sig over, at “Kære Skrævbog”-indlæggene mangler. Nu findes der jo en årsag til alt, selv til Pia Piknæse (Den er dog ikke fundet den endnu. Må kraftedemig være en af de hårdere prøver Vorherre har  budt os!), og således også til de forsvundne indlæg. Èn kunne foranlediges til at tro, at Bethany i en vanvidsrus af Fernet og antidepressiver var kommet til at ramme slettetasten på Commodoren – er trods alt set før, og Bethany ser logikken – men ikke nikke nej, siger jeg jer. Ikke denne gang. Bethany har gang i et projekt, hvori Skrævindlæggeme skal flettes ind. Noget skal jeg nødvendigvis tage mig til, når jeg alligevel sidder i diarréepisode på das og brunkålen simrer på gaskomfuret. Derfor forstår I nok, at lortet ikke kan ligge her og flyde til gratis skue for Grøftekanten.  Det får jeg for helvede ikke råd til høns, saftpresser og hæmoridecreme af. Er jo kraftedemig til at få svær depression over, som alle kræver og kræver af Bethany! Bare fordi de tror, man bliver rig af at være Danmarks mest celebre kendisblogger. Knokler fandme for hver en Fernetdråbe, Uslinger! Og fanden stå i det, så er de også begyndt at afkræve entre ovre i Swingerklubben, hvilket de faktisk hele tiden har gjort, men den nye dørmand lader sig ikke bestikke med tandløst blowjob (pustearbejde). Tror sørenspillemig, han er lidt til en side på den måde.

Men nu skal I ikke holde vejret i spænding, eller ved nærmere eftertanke: Gør det endelig – Hvis I forstår sådan en lille én. Bethany har nemlig andre tophemmelige genialiteter at koncentrere sig om først( Hvilket I snart får at skue). Hver ting til sin tid, som jeg også sagde til Bent Betjent, da han blødende og skrigende bad Bethany stoppe med at vanvidsfiste ham med et rivejern. Sådan et tudefjæs! Alle ved sgu da, at uniformerede pikvedhængte er nogle submissive sataner, der ikke kan få nok af kvinder med sadistiske tendenser og skåneærmeantræk i lak, læder og lænker. Mig narrer man saftsusemig ikke. Har ikke været glædespige for Den kongelige livgarde for ingenting.

Lun i skrævet på Casper Christensen

Gensyn:

I sjaskfugtige bomuldstrusser og appelsinhudsbefængte lår sad Bethany i dag og læste på Se & Hør online. Noget jeg virkelig værdsætter i hverdagen – i modsætning til de fleste af mine tumpede fans, som er for fine og intellektuelle til at vedkende sig deres hang til drama og sladder. I følger Bethany, Kyllingehjerner! Ser I ikke paradokset?

Og selvom hyrdetimen med Se & Hør medfører en oplagt mulighed for at brække sig over småfrigide Annette Heick, der praler med sit manglende sexliv, skal vi i stedet tale lidt om Casper Christensen og hans brud med yndlingssprøjten. Og lad os da lige få noget på det rene før vi fortsætter. Jeg ved godt, at jeg sommetider har talt dårligt om Casper, når han har lagt sig ud med Anders Matthesen. Det gør man bare ikke. Lige så vel som man heller ikke krydser klinger med Dan R. Bethany bliver så fandens rasende over den slags! Men som alle ved, har Bethany en svaghed for store dejlige tissemænd. Sådan en har Casper, og han er ikke bange for at vise den frem. Det scorer man altså pluspoint på i Bethanys lille sorte bog. Udover det, ynder han også at lave den dyre med eget køn. I hvert fald på film. Og det sætter ligesom dagsordenen. Jeg er nede med Casper C. Vi har endda haft en kort (kodyl kort, faktisk) flirt kørende henne på Twitter. Han er vild med Abyssen. Selvfølgelig er han det.

Men, nuvel. Casper har fået sparket, fordi han gjorde, som så mange andre åndsamøber i Mediegalskaben ligeledes har for vane: Overskred grænsen mellem privatliv og offentligt liv. Eller også var det fordi, han stillede kulturministeren grænseoverskridende spørgsmål. Jeg ved det fandme da ikke, men jeg synes, det er en oplagt mulighed for at lukke noget lørdagsgalde ud, og mine fans tørster jo efter mine viise ord. To fede fluer med et smæk! SLAM. Nåhmen, Bethany er kraftedemig ikke nede med den slags! Man er sgu da et gaffelansigt af rang, hvis man ikke kan skrive skidt og lort om andre uden at skulle jage dem ned i privaten. Hvad helvede er det for noget? Skulle Bethany nu også til at bruge alt det private snavs, I kaster i hovedet på mig, når I gerne så et eller andet fjols få én med Bethanys snaskede kost? Skulle jeg? Det ville kraftedemig være kønt!

Men sagen er den, at ære ikke er et kendt begreb længere. Ej heller god journalistik. Pøblen er pisseligeglade med etik og moral, hvis de kan få et billede af vores fantastiske kronprinsesse uden makeup. Helst i bikini. Og som efterspørgsel – så udbud. I don’t like (jeg er ikke liderlig…endnu). I vores verden er det mere grænseoverskridende at skrive “KUSSE”, “gigantdiller” og “fede idiot” (bare spørg Facebook og liberalistkusserne) end det er at lægge private korrespondancer ud i offentligheden og opsøge kulturministeren, når han betræder gaden sammen med sin familie. Det er værre at kalde Lasse Rimmer en skidespræller, end det er at opsøge Bethanys naboer. Der må edderperkme være en blonde!

Måske skulle Bethany overveje at lave den dyre med både Se & Hør og Casper C? Som et velgørende formål, selvfølgelig. De uvorne unger har tydeligvis brug for mig. Det er da klart som skrævjuice. Bethany er så sandelig god på den måde. Og nu skal jeg fandme læse ugens Se & Hør. Farveller!

Glo i spejlet, ulækre ko

Nu er Bethany selvklart ikke den lækreste larve i pubben. Stor, appelsinhudsbefængt popo, mormorarme og momentant overskæg (især på søndage), men hun har dog datet visse lækre mandfolk. Endda nogle kendte af slagsen. Såfremt man kan kalde en guffer på et offentligt toilet en date, hvilket man selvfølgelig godt kan, hvis eksempelvis Lasse Rimmer kan kaldes underholdende. Kartoffel kartoffel. Men pointe til side, så er der det med de lækre mænd – overlækre mænd – at de altid er gode til til at dele ud af gaverne. Pik, Fernet og komplimenter. Sådan er de. Der er sgu nok at give af, og selv Bethanys løse skræv får charme med på vejen.

Men ser vi på de semi-lækre, er sagen en lidt anden. Fair nok at afbryde en date, fordi man ikke lige er nede med strap-on og behåret Bermuda, men samtidig at lade en kommentar, såsom “Du er ikke lækker nok”, falde er da lavt! Herrenederen lavt! Bethany er ikke lækker. Det bliver hun aldrig. Hun er nasty, og så er den kødfyldte prut slået! Og har du behov for at være et dumt svin, siger det mere om dine egne manglende evner udi lækkerhedens kunst end om mine.

Ja, det tænker Bethany nu her på en højhellig lørdag, hvor hun endnu engang må se tåber svine Susan K., Katie Holmes, Kronprinsesse Mary og andre damemenneskers udseende til. Glo jer selv i spejlet, fjolser! I trænger da vist både til udrensningskur og en god omgang pik, der kan flytte jeres tanker fra irrelevant til interessant. Men måske er det sådan I overlever, fordi I selv er så pisseklamme? Det er sørgeligt, og det ses.

Faktum er, at virkelig lækre mennesker aldrig kunne drømme om at svine andres udseende til. Det ved Bethany, for Bethany er ikke lækker, og derfor slår selverkendelsen hårdt, når hun tager sig selv i at skrive, at Zangensinken ligner en gris, og Medinas bryster synes at gro indad. Det er ikke fair. Det er plat og under lavmålet. Og ikke mindst pinligt: Glo i spejlet, ulækre ko. Tror du ikke bare, du skulle holde kæft?

 

 

Virussen Bethany

Bethany er som en virus, der spreder sig på nettet. På en god måde, om jeg må be´! Man er jo kraftedemig nødt til at følge med tiden, og det gør Bethany.

Det startede med bloggen, så kom Facebook. Dernæst Bogen (det mest suveræne, der nogensinde er udgivet), og ja, så er der jo diverse andre steder, jeg nu ligger og roder rundt i rynket røv og skåneærmer.

Men, men..Bethany! Du skal bare blogge!, hører man så Snotaberne klynke. Gu’ fanden skal jeg fucking (Kneppende) røv! Er så pissetræt af jeres plagerier om, hvem jeg nu skal ondulere verbalt og jeres krav om underholdning. Gør det dog selv, Retardos. Gro en hjerne og et liv! Bethany har ikke en mening om alt, og jeg blogger fandme kun, når JEG magter det. Tror I virkelig ikke, jeg har andet at lave? Hvad med Gården, afkommet, Skovfogeden og Bodegaen? Ja, det glemmer I nok. Egoistiske tåber. Give me a break! (Giv mig et brækjern og jeg nakker jer)

Phyyw! Det var lige et skidespor – lad mig lige ryste Abyssen. Nu skal vi nemlig snakke om, hvor I ellers kan finde Bethany.

Bethanys fiktive, uofficielle, officielle fanside: Erstatningen for den nedlagte Bethany Hansen profil. Røvsnaps er det fandme, men bedre end ingenting. Og husk nu på, Grødbasser, at vil I ha’ Bethany, så hjælper det ikke at ansøge dukkeføreren, som er en røvsyg gimpe med hang til dullebilleder, pattah og opdateringer om rengøring, kaffe, dyr og slankekure. JVH er slet ikke underholdende på den måde. Mage til hverdagskran skal man da lede længe efter.

Twitter: Magter sgu ikke det sted, egentlig. Hvis man synes, der er håbløse opdateringer på Facebook, så er det da HELT væk ovre på Twitter. Det ville fx være helt normalt at lave fem tweets lige i røven af hinanden, lydende:

– Har købt Fernet.

– Åbner køkkenskabet

– Tager et rent glas ud af køkkenskabet

– Fylder rent glas med Fernet

– Drikker Fernet

Magter det ikke. Men de kendte, venindebloggerne og modebloggerne kan vist godt li’ det. Jeg er der faktisk kun, for at dyrke min flirt med den evigt smukke Lisa Lents. Og brokke mig som en fatsvag, når jeg bliver slettet fra Facebook.

Pinterest: En slags cyberopslagstavle, hvor man kan smide billeder i læssevis. Under forskellige kategorier. Man skulle måske ikke tro, det var noget for Bethany, det mente modebloggeren EMILI (hende, der sommetider ligner en polsk luder) i hvert fald ikke. Men det skal jeg kraftedemig nok selv bestemme. Så jeg pinner, gør jeg. Som det passer mig. Gør mest i at pinne billeder af halvnøgne mænd, hvor andre vist mest går op i at pinne billeder af tøj, indretning og mad. Er der nogen, der har en spand? Fuck (Bol mig), hvor jeg ikke magter hjernedøde modebloggere.

Instagram (Jeg hedder Bitterbethany): En app til Iphones og smartphones. ”Mit liv i billeder”- agtigt. Og det skal jeg kraftedemig da lige love for. Folk tager billeder af alt, der sker i deres røvsyge hverdag – og samtlige måltider. Jamen, hvorfor? Hvorfor tror I, at nogen gider glo på jeres ædelse, der mest af alt ligner tvillingernes opkast. Jeg fatter det fandme ikke. Og så har jeg bemærket, at det er uhyre populært at tage billeder af sine fødder. Så det måtte jeg sgu også prøve. Bare for lige at se om det var særligt glædesfremkaldende. Det var det ikke. Nåh men, jeg tager billeder af sprut, døde fugle og sådan noget. På den måde er Bethany god. En dag tager jeg mod til mig, og fotograferer Abyssen. Men så bliver jeg jo nok også smidt ud derfra.

Dating.dk: Går altså ikke skide godt med det. De pikvedhængte klikker godt nok på interesseknappen, men de tør fandme da ikke skrive.  Jeg har ellers mit bedste billede på. Kan godt være, de ikke er nede med så sure kællinger. Men vil de virkelig hellere ha’ duller, der kalder sig ”Prinsesse(etellerandet)” og ynder at leve af salat og vand? Ved det fandme ikke. Men jeg fatter ikke at voksne kvinder, kalder sig noget hvori ordet ‘prinsesse’ indgår. Er sgu da vildt tåbeligt og Hviidesnitagtigt. Årh, nu kom jeg selvfølgelig i tanke om Powerprinsessen. Kan I huske den overgearede krampe? Gid fanden havde det!! Og så lige op til weekenden.

Som I kan se, er Bethany med på noderne. Og ikke kun når det gælder sexstillinger og varianter af snaps. Jeg er fandme sådan en, der rykker. Knald på drengen, afsted vi fór! Ud over kartoffelrækkerne i bar røv og tampax. Så at prøve at fastholde mig her på bloggen, kan I lige så godt opgive. Har kraftedemig så mange jern i ilden, som Fetterleins diller har udblokket skrævhuller.

Åbent brev til Grødhovederne

Kære Grødhoveder (Ja, jeg skrev sgu ‘kære’),

En lille opdatering fra Gården.

Jeg har hørt, I laver støttegrupper på Facebook. Og I ved udmærket godt, at Bethany ryster på hovedet over den slags latterlige tåbeligheder. Det sagt, så bliver jeg sgu da rørt helt ind i honninghjertet over jer. Svært at være bitter, når man er omgivet af Grødhoveder som jer. I får fandme et røv-ikon!

Har ikke hørt fra Facebook endnu. Har til gengæld hørt fra B.T. Skidesød journalist, der ville spørge Bethany om hendes fantastiske meninger omkring Facebooksagaen. Kan ikke huske, hvad jeg skrev. Det var jo fandme inden frokosttid, og der er Bethany som bekendt allerede stangvissen. Men I kan læse noget af det i B.T. i morgen. Side 4, skulle jeg hilse og sige. Glemte sgu da helt at spørge, om han er single. Ja ja, er sgu lidt medtaget over det hele. Sådan er det med os psykisk ustabile Underbuksemennesker.

I virkeligheden burde jeg skrive et genialt blogindlæg om kvindelig sædcontainer, der tror hun vinder noget i forsøget på at provokere Hr. og Fru Hakkebøf ved at lade sig gennempule af 101 mand. Kraftedemig klamt, spørger man mig. Men jeg får det altså ikke lige gjort. Sådan er det at være i krise. Ender sgu ud i noget Post traumatisk stress syndrom. Jeg ved det bare.

Nåh, Grødhoveder, må lige huske at sige noget til jer. Lad nu være med at melde folk ind i de der grupper mod deres vilje. Det er så røvirriterende! Pikvedhængte skal tages med magt, Facebookgruppemedlemmer skal ikke. Og så lod jeg mig ellers fortælle, at Keith Thomas Lohse var forbi med lidt bitterhed. I skal ikke tage jer af ham. Han er bare misundelig på Bethany. I husker nok, hvad jeg skrev om ham i Bogen, gør I ikke? Ellers kan jeg opfriske jeres hukommelse med et lille citat:

Gang på gang har idioten overfaldet Bethany på Facebook og ikke været til at smide ud. Tåkrummende pinligt. Ved ikke, hvad der gik galt, for svansen havde i starten næsen langt oppe i måsen på Bethany. Og selvom det er et nemt kort at spille, så gætter jeg alligevel på misundelse. Og så har manden jo fandme så ringe selvværd, at kun hans pik er mindre. Magter satme ikke den slags mennesker. Mediesyg tåbe, lille, bitter nar, der blamerer sig med at være på landsdækkende radio.

Det var alt for nu. Arbejder på blogindlæg om mit nye liv på Dating.dk. Det lort skriver jo sig selv. I får det snarest.

Skål fra Bethany

PS. Send mere Fernet.

Bethanys endeligt

på Facebook.

Ja, så er jeg saftsusemig blevet slettet permanent! Det gælder i øvrigt også dukkeførerens profil, og dermed er fansiden OGSÅ slettet. Den prøver jeg at få genoprettet. Men udover det, er Bethanys tid på Facebook nok talte.

Jeg kunne saftsusemig flå pikken ud af halsen på ham Fuckerberg!

Patterne blæser og gæsteindlæg fra Spindoktor Preben

Er saftsusemig så skidetræt af analyser og evindelige henvendelser om mine tanker omkring ligestilling, kvindekvoter og hvad helvede ved jeg! Bethany handler ikke om værdier, men om et menneske (ikke en kvinde, men et menneske) der mener det, hun gør, uden hensyntagen til gældende normer. Mine meninger er ikke baseret på, at jeg har en drivvåd kusse, er normpræget eller fra Farum – men fordi jeg er menneske og ikke behøver en kasse at vælte rundt i for at danne mig en mening – i modsætning til Liberalistkusserne og Mediegalskaben som har valgt side, førend de er klar over, hvad givent emne omhandler.

Fordi jeg er frigjort fra disse kokasser og grundlæggende fantastisk, er det muligt for mig at mene, at Kvinfo er overflødig og AS Herpes ligeså. Bethany har kraftedemig intet behov for at finde en fast flise at sælge ud fra. Vælger saftsusemig flise som vinden, patterne og min personlige mening blæser.

Nåh men, senest er jeg gjort opmærksom på en analyse i Lorteretorikmagasinet. De skriver om Doxa, Botox og hvad har vi..Bethany fatter pik og bjælder! Næ næ, den eneste, der har hjerne nok til at analysere Bethany, det er fandme Preben. Som også er den eneste, der har nærgående kendskab til mine hæmorider og indgroede kussehår. Og Preben har faktisk i tidernes morgen analyseret på livet løs. Indlægget bringer jeg her. Because it’s worth it (Preben sprøjter dillerhår med hårlak)

Rendyrkede kællinger, Bedre sent end aldrig & Åbenbart svære at forstå

I de seneste dage har jeg på internettet og i aviser læst en del om bitterhed, kvinder med provokerende attituder og grænseoverskridende brug af ord, og jeg er en kende overrasket over postyret. Bor mennesker i jordhuler eller hvad? Det er da i højere grad reglen end undtagelsen, at lige netop kvinder er arrige, hvorfor jeg har svært ved at forstå, at folk er ved at falde over hinanden i ren og skær benovelse. Men kom en eller anden til at stikke til de forkerte eller måske de helt rigtige? Jeg kan i al fald ikke lade være med at tænke “bedre sent end aldrig”, hvis rendyrkede kællinger med ufiltrerede holdninger i disse dage indskriver sig til en plads i mediebilledet – de har manglet.

De har ikke manglet, fordi det er hos dem, den hellige gral og sandheden absolut skal findes. Det er heller ikke fordi, de har større berettigelse i den offentlige debat end andre, men de tjener dog det fine formål at nuancere kvindebilledet på godt og ondt. Begynder kvinder at sige, hvad de i virkeligheden mener uden at fjolle rundt, som var de fusioner af “Nynne møder Bridget”, dannes grundlaget for en ligeværdig debat, hvor kvinder ikke kan gemme sig bag lyserøde jeg-er-grov-hvis-jeg-skriver-et-bandeord-facader, som ellers giver dem en vis charme, om de udtaler sig nedsættende om mænd, præster eller dyreunger. Charmen er væk, og vi kan begynde at tale sammen som mennesker med meninger fremfor som hårdtslående mænd og blondebesatte kvinder, hvilket jeg er svært tilfreds med.

For selvom kønnet er en vigtig og ufravigelig faktor for vores tilgang til verden, så har det ikke en plads ved debat- og forhandlingsbordet, og jeg er mildest talt træt af at høre om “kvindelige og bløde værdier” gemt i en fremstilling af den vestlige dame, som var hun et udsat væsen, der har behov for kvoter, positiv forskelsbehandling og gangstativ for at blive hørt. Den forgangne tid taler sig eget tydelige sprog: Det har hun ikke. Vil hun høres, bliver hun hørt. Vil hun være klar i spyttet, er hun det, og hun gør det uden at henfalde til mandehad, som jo ellers har været omdrejningspunktet for de fleste “grove kællinger”, vi hidtil har set i den offentlige debat. Gudskelov placerer hun sig heller ikke på det nyopdyrkede violette hold, hvor der ikke er grænser for, hvad kvindelige debattører er villige til at påstå i forsøget på at vinde den offentlige maskuline sympati. Faktisk placerer den ufiltrerede harpe sig ikke på andet hold end “meningsholdet”. Dér hvor meninger bare er meninger uden stillingtagen til sympati, køn og politik. Dér hvor meningen slet og ret er meningen frigjort fra forkromede partiprogrammer og indviklede dagsordner. Dér hvor det er umuligt at finde anden bagtanke end “jeg siger, hvad jeg tænker”.

Men er verden parat? Jeg er i tvivl, for sindene koger. Én står på spring for at brøle “Betonfeminist” efter harpen. Den næste mener, der slet ikke kan være tale om en kvinde, idet det åbenbart kun er mænd, der kan smide om sig med ukvemsord og stikke verbale uppercutters til højre og venstre. En helt tredje er bare forvirret og forsøger at finde mening med galskaben ved at inddrage samtidsanalyser og indsætte den grove retorik i et større perspektiv. Der skal død og pine være en forklaring, som kan få os til at forstå dette “fænomen” – denne rejekælling, som bryder med traditionen for god kvindsk opførsel i det offentlige rum. Personligt ved jeg, at der ikke er anden forklaring end ærlighed og autenticitet fritaget for et samtidigt behov for at helgardere sig bag en sødsuppeindpakning, som i lange tider har givet kvinden friplads fra at stå på mål for det, hun i virkeligheden mener. Som sagt: jeg er svært tilfreds.

Link til det oprindelige indlæg