Farvel til Newyorkerudenhjerne

Så er det tid til at finde Kleenex, Fernet og tudekiks frem. I dag siger vi nemlig farvel til en blogger, der i den grad har vakt væmmelse blandt os. Jeg hentyder selvfølgelig til Orglet. Orglet har sendt Bethany en mail fuld af store bogstaver og udråbstegn, og frabedt sig yderligere omtale her på bloggen.

Det er naturligvis vemodigt, og man magter jo næsten ikke andet end en aften i fosterstilling efter sådan en besked. Men Bethany er bare bedst, og derfor bliver dette sidste indlæg om Newyorkerudenhjerne.

Alt godt fremover ønskes du. Både med bacon, ost, donationsknapper, natlige toiletbesøg og jeg ved kraftedemig ikke hvad. Det har været hyggeligt!

Farvel.

B.

En af de ekstra grovkornede

Kære bulimiker. Er du træt af at stikke fingeren i halsen efter hvert måltid, så burde du måske prøve metoden, som er beskrevet i denne blog (Andet afsnit). Det kræver dog, du har en mand i nærheden. Alternativt en kvinde med påspændingsdiller (Eller bare noget der minder om tissemand. Det kunne være Klidmosters bacon eksplosion).

Regner ikke med, at det er et must, at skulle agere hund under akten.

Velbekomme.

NB: Bemærk i øvrigt at “hunden” udover sin kurv nu også kan være lænket til sengen om natten. Nu kan hun da efterhånden ikke få bedre forhold i det lille hjem, hva’?

B.

Køleskabsdagbog – Vol. 759

Nogen, et andet sted i blogland, tester fandmer et køleskab! Og det laver åbenbart god lemonade. Noget i den retning i hvert fald. Er ikke sikker, faldt i søvn midt i anmeldelsen.

Og nu ved jeg så ikke, om jeg ender i fængsel efter det her, for ovre hos køleskabstesteren må man bare – under INGEN omstændigheder – kopiere billeder og tekst. Det er ULOVLIGT. Det står der altså!!!!!!!

Sure fucking kost.

Og hvordan er det så lige: Må man i så fald ikke bruge hendes opskrifter? For jeg kan kraftedemig ikke huske hele opskrifter i hovedet, og jeg må jo ikke kopiere dem.

Men jeg har nok misforstået noget.

Og nu er det ikke fordi, at jeg er misundelig. Men indrømmet, at jeg måske er knap så rummelig som menneske. Og jeg tillader mig at stille spørgsmål ved ting og sager. Men altså: Køleskabstesteren har en eller anden sygdom som jeg ikke kan udtale, og er derfor på førtidspension. Det er synd. Det synes jeg. Men så tænker jeg bare, og nu er jeg nok en stenet bitterfisse om lidt, men hvordan fanden kan damen (og det gælder i øvrigt også anden madbloggerdame) overskue at blogge, teste, lave mad, fotografere og fanden og hans pumpestok, men kan ikke passe et arbejde? DET forstår jeg ikke. Det gør jeg altså ikke. Det er jo fandme et fuldtidsjob, der køres på de der blogs. Kassedamen i den lokale SPAR har edderperkme mindre at lave end en madblogger.

Bethany undres. Altså, fordi…Jeg betaler jo skat.

Kan jo altid sætte noget donationsværk i gang her på bloggen, og så kan alle de andre spytte i kassen, så jeg kan få nyt køleskab, mac pc, iphone og sindssygt meget mad!

I behøver ikke sige det. Ved godt, jeg går i meget små sko.

B.