Patterne blæser og gæsteindlæg fra Spindoktor Preben

Er saftsusemig så skidetræt af analyser og evindelige henvendelser om mine tanker omkring ligestilling, kvindekvoter og hvad helvede ved jeg! Bethany handler ikke om værdier, men om et menneske (ikke en kvinde, men et menneske) der mener det, hun gør, uden hensyntagen til gældende normer. Mine meninger er ikke baseret på, at jeg har en drivvåd kusse, er normpræget eller fra Farum – men fordi jeg er menneske og ikke behøver en kasse at vælte rundt i for at danne mig en mening – i modsætning til Liberalistkusserne og Mediegalskaben som har valgt side, førend de er klar over, hvad givent emne omhandler.

Fordi jeg er frigjort fra disse kokasser og grundlæggende fantastisk, er det muligt for mig at mene, at Kvinfo er overflødig og AS Herpes ligeså. Bethany har kraftedemig intet behov for at finde en fast flise at sælge ud fra. Vælger saftsusemig flise som vinden, patterne og min personlige mening blæser.

Nåh men, senest er jeg gjort opmærksom på en analyse i Lorteretorikmagasinet. De skriver om Doxa, Botox og hvad har vi..Bethany fatter pik og bjælder! Næ næ, den eneste, der har hjerne nok til at analysere Bethany, det er fandme Preben. Som også er den eneste, der har nærgående kendskab til mine hæmorider og indgroede kussehår. Og Preben har faktisk i tidernes morgen analyseret på livet løs. Indlægget bringer jeg her. Because it’s worth it (Preben sprøjter dillerhår med hårlak)

Rendyrkede kællinger, Bedre sent end aldrig & Åbenbart svære at forstå

I de seneste dage har jeg på internettet og i aviser læst en del om bitterhed, kvinder med provokerende attituder og grænseoverskridende brug af ord, og jeg er en kende overrasket over postyret. Bor mennesker i jordhuler eller hvad? Det er da i højere grad reglen end undtagelsen, at lige netop kvinder er arrige, hvorfor jeg har svært ved at forstå, at folk er ved at falde over hinanden i ren og skær benovelse. Men kom en eller anden til at stikke til de forkerte eller måske de helt rigtige? Jeg kan i al fald ikke lade være med at tænke “bedre sent end aldrig”, hvis rendyrkede kællinger med ufiltrerede holdninger i disse dage indskriver sig til en plads i mediebilledet – de har manglet.

De har ikke manglet, fordi det er hos dem, den hellige gral og sandheden absolut skal findes. Det er heller ikke fordi, de har større berettigelse i den offentlige debat end andre, men de tjener dog det fine formål at nuancere kvindebilledet på godt og ondt. Begynder kvinder at sige, hvad de i virkeligheden mener uden at fjolle rundt, som var de fusioner af “Nynne møder Bridget”, dannes grundlaget for en ligeværdig debat, hvor kvinder ikke kan gemme sig bag lyserøde jeg-er-grov-hvis-jeg-skriver-et-bandeord-facader, som ellers giver dem en vis charme, om de udtaler sig nedsættende om mænd, præster eller dyreunger. Charmen er væk, og vi kan begynde at tale sammen som mennesker med meninger fremfor som hårdtslående mænd og blondebesatte kvinder, hvilket jeg er svært tilfreds med.

For selvom kønnet er en vigtig og ufravigelig faktor for vores tilgang til verden, så har det ikke en plads ved debat- og forhandlingsbordet, og jeg er mildest talt træt af at høre om “kvindelige og bløde værdier” gemt i en fremstilling af den vestlige dame, som var hun et udsat væsen, der har behov for kvoter, positiv forskelsbehandling og gangstativ for at blive hørt. Den forgangne tid taler sig eget tydelige sprog: Det har hun ikke. Vil hun høres, bliver hun hørt. Vil hun være klar i spyttet, er hun det, og hun gør det uden at henfalde til mandehad, som jo ellers har været omdrejningspunktet for de fleste “grove kællinger”, vi hidtil har set i den offentlige debat. Gudskelov placerer hun sig heller ikke på det nyopdyrkede violette hold, hvor der ikke er grænser for, hvad kvindelige debattører er villige til at påstå i forsøget på at vinde den offentlige maskuline sympati. Faktisk placerer den ufiltrerede harpe sig ikke på andet hold end “meningsholdet”. Dér hvor meninger bare er meninger uden stillingtagen til sympati, køn og politik. Dér hvor meningen slet og ret er meningen frigjort fra forkromede partiprogrammer og indviklede dagsordner. Dér hvor det er umuligt at finde anden bagtanke end “jeg siger, hvad jeg tænker”.

Men er verden parat? Jeg er i tvivl, for sindene koger. Én står på spring for at brøle “Betonfeminist” efter harpen. Den næste mener, der slet ikke kan være tale om en kvinde, idet det åbenbart kun er mænd, der kan smide om sig med ukvemsord og stikke verbale uppercutters til højre og venstre. En helt tredje er bare forvirret og forsøger at finde mening med galskaben ved at inddrage samtidsanalyser og indsætte den grove retorik i et større perspektiv. Der skal død og pine være en forklaring, som kan få os til at forstå dette “fænomen” – denne rejekælling, som bryder med traditionen for god kvindsk opførsel i det offentlige rum. Personligt ved jeg, at der ikke er anden forklaring end ærlighed og autenticitet fritaget for et samtidigt behov for at helgardere sig bag en sødsuppeindpakning, som i lange tider har givet kvinden friplads fra at stå på mål for det, hun i virkeligheden mener. Som sagt: jeg er svært tilfreds.

Link til det oprindelige indlæg

Påskeæg: Tisser fra Bogen

I anledning af påske, for meget oralsex og ualmindelig sløvhed med fyldepennen, bringer Bethany nogle små teasere (tissere) fra Bogen “En Bitterfisses Bekendelser”.

Fra kapitlet “Meningsfisser og Speltkusser”:

Blanke Angela Brinkobitch

Danmark drukner i Meningsfisser. Det er ikke til at komme udenom, men den allersværeste at undgå må til dato være Angela Brink. For syv fucking sytten, den lille satan af en arrig cockerspaniel kan simpelthen ikke forstå, at hun burde lukke brødfissen hellere i går end i dag. Det burde hun ellers vide, for der var sgu nok en grund til, B.T. i sin tid havde mere travlt med at få hende ud af døren end at forlænge hendes vikariat. Ej at for glemme Se & Hor, som ligeledes gav hende fem kolde tæer i hendes dertil indrettede. Damen var simpelthen for gal, og det siger kraftedemig ikke så lidt, når det gælder Se & Hor.

Blanke Brink er også for gal til Bethany. Damen har jo jordforbindelse som en ballon på helium. På Mediawatch skriver hun eksempelvis:”[…] hvor sjovt er det, når respekterede nyhedsmedier i deres blogunivers lader sine [deres, lille ven!] papiravisjournalister skrive klynkekusse, meningsfisse, urtekusse, Speltkusse, slattenfisse, fisselatte? Er det ikke for Politiken som for alle andre (personer såvel som medier) sådan, at hvis man vil tages alvorligt, så er der bare grænser for, hvor wc-agtigt et sprog, man kan gøre brug af?” Er damen ude på at henrette sig selv offentligt? Det var trods alt hende, der gav mig kælenavnet ’Slattenfissen’, så det forekommer immervæk Bethany absurd, at hun nu sidder og skriver, at man ikke bør tage mennesker med et sådant sprogbrug alvorligt. Slet ikke når man er Angela Brink og har allerhelvedes travlt med netop at blive taget alvorligt. Det lader sig desværre ikke gøre, må Bethany konstatere. Jeg magter det ikke. Bethany kan rent faktisk give op på den måde.

Brinkobitch – den slags skal du altså ikke nedfælde på beviselig skrift. Det’ så fandens svært at tage dig alvorligt i forvejen. Og når du samtidig henviser til nedslagtningen af unge socialdemokrater i Norge og tilkendegiver: “Grimt sprog går forud for verbal vold. Og verbal vold går næsten altid forud for fysisk vold,” betyder det så, at du vedkender dig, at du med din retorik er fuldstændigt klar over, at du lige om lidt slår mennesker ihjel? I så fald bør du hurtigst muligt skynde dig forbi Sct. Hans. Det er kraftedemig skidt at rende rundt med en massakre waiting to happen (to glade tjenere) på samvittigheden.

Læs det fulde indlæg i Bogen…

Jette Hansen og de Klynkende kusser

Bethany fik, som alle jo efterhånden ved, ufrivillig Facebookpause i går. Man skal åbenbart ikke lade sig friste af homo-pik. Men ingen er heldigvis så beskidte, at de ikke er gode for nogen. Bethany forlystede sig derfor i mellemtiden til den sprøde marengs, Lisa Lents, spiste svesketærte, pruttede en smule og opdagede en helt igennem fabelagtig blog.

Jeg kender udmærket til den knibske Jette Hansen. Hun var i sin tid i Deadline for at tale om Bethany, dengang jeg på grund af AS Herpes blev en brik i noget feministisk pjat. Noget jeg åbenbart ikke kan slippe væk fra igen, uanset hvor strengt jeg kæmper. For da Bogen udkom, blev den sammenkædet med Jette Hansens nye bog ”Patteprinsen og de skinhellige drager”. Min irritable tyktarm brokkede sig en smule. Er jo så pissetræt af de skide medier og meningsfissernes ligegyldige kaglerier, hvorfor jeg ikke giver en fløjtende tigermis for deres vås og faktisk helst vil være fri.

Men, oh glæde! Damens blog skabte i aftes fugt i Gårdens ellers så tilstøvede afkroge, og jeg skal saftsusemig lige love jer for, at jeg fik overpisset sengen i rene latterkramper, hvorefter jeg naturligvis tyllede en hel flaske Fernet i ren begejstring. Det sker kraftedemig sjældent, at der er noget at glæde sig over i Blogstilstanden. Men chancen for glædesberuselse bød sig, og Bethany greb den. Bethany er handlingskompetent på den måde. For Vorherre på das, hvor giver kællingen den hele armen! Også så det basker! Eder og forbandelser over hele andedammen, og Bethany må med stor velsignelse udbryde: Splitte mine underskørter, hvor klæder det verden, at røde kampheste glemmer alt om kringlet ævl samt lix-tal og bare spytter galde og sandheder, så det basker! Kampen mod Berlingerens lorteretorik er begyndt! SKÅL!

Bedre endnu blev det, da jeg opdagede, at jeg selv spiller en stor rolle på bloggen. Og endnu bedre: Klynkekusserne er stiktossede. Skælder og smælder på Jette med det usandsynligt pæne pagehår. Ja, det føles faktisk lidt som deja vu, for det er selvfølgelig Herpes, Angela Blank og Mie Harder med følge, der er ude med riven. Tåbelige smatsøer. Hele bundtet.

Havde egentlig tænkt mig, at Bogen skulle sætte et endeligt punktum for min omgang med Klynkekusserne. Ingen kender dem alligevel. Heller ikke jyder, hvilket jeg fandt ud af under mit sidste interview, hvor den søde jyske interviewer ikke var helt sikker på, om Brinken og Herpes overhovedet fandtes, eller om de blot var ubehagelige sagnfigurer a la The Grinch. Ja, selv Spindoktor Preben kom i karambolage med sin ellers veludrustede hjerne (det eneste veludrustede på manden), da jeg for lang tid siden nævnte Susanne Staun. Dér gik det op for Bethany, at dagene med klynkekussepul er talte. Vi skal jo for helvede udover stepperne, folkens! Så når nogle tror, at Bethany henvender sig til den Københavnske incrowd (får svamp af det ord), tager de denunderlynemig fejl! Bethany er for folket! For pøblen! Fat det dog, svinehunde.

Men ret skal være ret, og Jette Hansen skal fandme ha’ kærlige smæk i sin lækre, stramtantede mås herfra for at tage til genmæle overfor det borgerlige teselskab, som i al for lang tid har taget patent på taleretten. Luk røven, kællinger! Hold jer til Berlingskes Bæhus, hvor I kan jamre til de klynkeklunker, der ser kvindeetager og forventningen om, at de gider at passe deres eget forpulede afkom i 3 sølle måneder, som vejen til kastration. Dén type af pikvedhængte er vist de eneste, I kan give bare en smule tilfredsstillelse. Prøv i øvrigt at træde på deres nosser med et par stiletter. Borgerlige hankønsvæsner er vilde med den slags. Bare et godt råd. Bethany er hjælpsom på den måde.

Varmer op til ferie med ny flirt

Som overskriften siger: Bethany varmer op til ferie. Har været i byen og købe det mest nødvendige allerede. Bethany er altid på forkant. Fernet, glidecreme, afløbsrens og Bastogne må bare aldrig mangle, når man holder ferie. 

Nåh, men midt under indkøb blev jeg sørenspillemig fristet over evne. På de sunde rækker skuede mit skarpe øje en vare kaldet “Hel spelt” (Magter det næsten ikke). Det gjorde mig simpelthen så rasende, at jeg var ved at skide sure fugle! Kan man nu ikke engang handle hos den lokale købmand uden at skulle forholde sig til spelt? Ja, jeg spørger bare! Bor for helvede ikke på Østerbro, og det er der kraftedemig da en årsag til.

Jeg følte mig derfor nødsaget til at handle på sagen, og helt tilfældigt havde jeg min hæklenål i muleposen (spørg ikke, men sådan en er altså god, når man har knuder i kussehåret). Og så tog Fanden sgu ved mig. Prikkede hul i de fire forreste poser, og spelten væltede ud som maddiker af et råddent lig. Følte mig som en anden Voodoo præst under episoden. Og det føltes dælme godt! Måske man skulle læse lidt op på Sort magi, inden man glemmer alt, man har lært. Bethany har trods alt været i lære hos en Bokor, dengang hun var ung.

Anyway (alle veje fører til Fernet), hvis der et sted på Østerbro sidder fire Speltkusser med ondt i organerne, så ved I nu hvorfor. Opsøg hellere læge.

Det har i sandhed været en god dag, og Bethanys nye flirt er selvfølgelig endt i Se & Hør igen! Det er også ham, jeg skal holde ferie med. Det må jeg hellere lige ringe og fortælle ham.

Bethanys liv er spændende og velsignet på den måde.

Hundehovederne på 24lyv

I kan da kraftedemig ikke mene, I undrer jer over, at 24Lyv er ved skide sig selv ihjel som en muggen surdej uden tilført næring! Dér sidder liberalistkusserne inklusiv klaphatten Michael Lebbesen og giver den som nationens svar på underholdning til det intellektuelle segment. Hold på hat og diller!

Bethany kan saftsusemig godt love jer, at I er galt afmarcherede. I er jo ikke andet end en flok hundehoveder, som var for grimme og gamle til Paradise Hotel, hvorfor I måtte søge det næstbedste: en statsfinansieret, borgerlig radiokanal. Hold lige et sæde varmt til Amalie – sikker på, hun sender en ansøgning, når hun runder de 30.

Det intellektuelle segment findes, og det vil med sikkerhed gerne underholdes, men vær dog ikke så imbecilt indbildske, så I satser på, at varen skal leveres af jer jubelidioter. Doomed to fail (dømt til at fælde). Prøv med udsendelser til Vestjylland og Egypten. Dér mangler de med sikkerhed et og andet at grine af. Kraftedemig da helt utroligt at man skal fortælle jer alting. Hvad ville I gøre uden Bethany? Ja, jeg spørger bare!

Kreakussen Pernille Rahbek

Bethany har været nødt til at bunde flasken endnu en gang. Hvorfor? Jo, det skal jeg kraftedemig sige jer. Bethany har nemlig fået post fra diverse Grødhoveder, som åbenbart mener, jeg skal kigge nærmere på en Pernille Rahbek. Egentlig slog jeg det hen. Anede sgu da ikke, hvem kællingen var, og desuden er Bethany enormt presset i momentet, hvilket også er grunden til, der ikke sker så meget som vanligt her på bloggen. Men ro på! Kommer tid, kommer Bethany, og der er i sandhed meget mere Bethany i vente (tænker i skrævbilleder? Det kan I roligt gøre).

Nåh, men tilbage til Pernille Rahbek. Hun er åbenbart kreakusse, fra hun vågner, til hun går i seng. Simpelthen. Tænker kreativt hele tiden! Det siger hun selv. Ja, Bethany kunne da aldrig finde på at påstå den slags svineri! Bethany tænker, at damen prøver at tvinge en identitet ned over hovedet på sig selv. Det ser i hvert falde sådan ud. En frisk, kreativ en af slagsen. Det gør den slags madammer i øvrigt konstant. De skal for fanden passe ind i deres overfladiske, cokeramte omgivelser. Så nu er det altså det kreative hejs, Pernille har tænkt sig at byde ind med i venindekredsen, som blandt andet inkluderer Herpes og Hviidesnit (som hun også interviewer om gode datingråd. Egentlig paradoksalt, når ingen af dåserne kan finde ud af at holde på en mand).

Bethany har kigget lidt på de links, jeg har fået tilsendt. Magnolia TV hedder siden, Pernille huserer på, efter hun gik konkurs med sit firma. Her kan man blandt andet læse Magnolia Journal. Hvis man magter, hvilket man sikkert ikke gør, for den føles ærlig talt også ret konkursramt. Også selvom Rahbek kan berette, at hun krøller hår, selvom det regner (så overskudsagtig er hun nemlig!) eller bare lige skal et smut ind på kontoret. Desuden bør man notere sig, at kreakussen går Martha Stewart-amok, når hun skal pakke gaver ind. Det er vist nok ret vigtigt. Og tror I nu, vi er færdige, tror I fejl. Som den lille bandit, Pernille, er, får vi nemlig også at vide, at hun ikke kunne drømme om at lave vanillecreme selv. Det samme gælder lagkagebundene, hvilket nok vil komme bag på de fleste af hendes veninder, mener hun. En fræk lille laban er hun, må Bethany sandelig erkende. Uha uha!

Der er dog en rigtig god grund til, at kællingen er helt vild med slangekrøller i regnvejr, gaveindpakning og overskudsudmeldinger: “Den sidste grund til (sæt et komma, pigebarn) at jeg E-L-S-K-E-R at drysse lidt mental glimmer på tilværelsen(så sæt dog for helvede det komma!) er, at få andre til at føle sig utilstrækkelige, grimme og dårlige mennesker.” Hvabehar’? Bethany kan ikke tro, hun mener det. Eller det gør hun jo nok, men hendes art plejer trods alt ikke at sige den slags højt. Det er sådan noget, man kun hvisker bag ryggen på folk, men man skal dog aldrig sige aldrig, når det gælder speltkusserne. De er utilregnelige. Det bliver man med alle de facader. Må også være enormt trættende. Så Bethany kan godt forstå utilregneligheden. Bethany har forstand på tåbelige kællinger på den måde.

Bethany ved ikke rigtig, hvad hun skal stille op med det hele, men har da fundet ud af, at vi taler om Reimer Bos ekskone (Eddermanemig dårlig smag i kvinder, Reimer!). Rahbek er nemlig helt vild med at fortælle alt og alle, at hun har været gift med en mand, som er meget ældre end hende selv. Det er også vigtigt. Det synes Bethany da. Lad os – for at hylde denne inspirerende kreakusse – slutte af med det et lille klip fra Go’ morgen Danmark, hvor vi får lov til at møde dette spændende menneske og hendes to møgunger. Nej, dén streger vi. Bethany vil sgu ikke kalde kravlet for møgunger. Har kraftedemig ondt af de stakkels tøser, der har en mor, som for rullende kamera ikke er i stand til at skjule, at hun finder deres ellers så fine neonblomster grimme. Rahbek – du er da for klam! Ja, se selv. På eget ansvar naturligvis.

Relateret: Bethany om Hviidesnit