Bethany om "Vild med dans"

Bethany i Korsbæk

Bethany var netop ankommet til Korsbæk, og sad nu på Jernbanecafeen og hamrede Fernet ned i svælget, imens hun betragtede de mærkværdige individer ved nabobordet. Kraftedemig en underlig flok, fastslog hun tørt for sig selv. Ikke nogen hun ligefrem havde særligt behov for at bedække eller lade sig vanvidsfiste af. Tre rødmossede mænd, ikke at der var noget galt i det, bevares. Var trods alt den slags, Bethany oftest omgav sig med ovre på stambodegaen, men udseendesmæssigt havde dette lille selskab absolut intet kørende for sig. Det skulle da lige være den ældste filejs med den ternede bør. Han havde et skælmsk blik, der måske kunne være potentiale i, men det var for tidligt at spå om endnu. Og hastværk er som bekendt lastværk.

Bethany fangede tjenerens blik, og gjorde tegn til at glasset endnu engang skulle fyldes. Godt nok var klokken kun tre om eftermiddagen, men det havde nu aldrig holdt hende tilbage. Var man tørstig, skulle tørsten slukkes, var man liderlig, skulle man gennempules. Et mantra, alle burde leve efter, stod det til hende. Bethany fik sin dram, og tænkte tilbage på det sidste døgn. Hun havde set sig nødsaget til at forlade Gården i al hast, da både Skovfogeden, Sømanden og Posten havde fundet ud af, de ikke var de eneste, der forlystede sig i Fru Hansens kælder, som man siger. Kors, for en ballade de havde lavet, men hvad havde de ærlig talt regnet med? Alle var da klar over, at Bethany ikke var monogam, kraftedemig da ikke ligefrem noget, hun lagde skjul på. Tværtimod. Mangen en aften havde hun holdt foredrag på kroen om, hvorvidt monogami var noget naivt pladderromantik, ingen i længden var i stand til at leve i. Hun fnøs for sig selv. Folk var fandme idioter. Ikke noget nyt i det. Hun bundede glasset og tænkte tilbage på det postyr, hun åbenbart havde forårsaget:

Det var formiddagen efter en heftig nat i den sorte kælder. Sømanden havde atter fået alt hvad pisk, bøgegrene og store, sorte dildoer kunne klare. Adoptivsøn Adolf havde serveret morgenmad som han plejede, dagens tøjvask var veloverstået, og Bethany havde nu besluttet at pille Sømanden af korset. Han virkede efterhånden så mut omkring hele situationen, at det nok var bedst for alle parter, at stoppe mens legen var god. Hvilket den kraftedemig ikke havde været i dagevis. Sådan en klynkeklunke.

Så ned røg han, men midt i han sad på en taburet og sundede sig, troppede Skovfogeden op. Kraftedemig ikke smart! Sømanden var endnu ikke kommet i tøjet, sad dér i fregnet røv og melormepik, og så gik Skovfogeden mildest talt amok – på Sømand vel at mærke. Bethany lod dem selv rode med det, og gik ud for at hænge renskurede bomuldstrusser på tørresnor. Der var intet så godt for en kløende fisselette som en lufttørret, bæredygtig trusse. Det skulle da lige være en flaskerenser.

Bedst som man troede, situationen ikke kunne blive værre, trillede Posten ind på Gårdspladsen på sin gamle blå Puch maxi (Hold kæft, hvor var han egentlig grim). Det kunne selvsagt kun gå en vej. Den gale! Posten opsnappede hurtigt larmen fra køkkenet, hvor potter, pander og slagterknive fløj om ørerne på de to andre pikvedhængte. Og så fik posten pludselig travlt med at blande sig med en hidtil uset vrede. Havde åbenbart i sin naive tro regnet med, at han var den eneste, der forlystede sig i Abyssen. Hvor dum har man lov at være, havde Bethany tænkt. Det var kraftedemig da ynkeligt, det skulle komme til håndgemæng mellem tre ellers fornuftige mænd over en, godt nok pragtfuld og ufejlbarlig, kvinde, der ikke havde anden dagsorden end at udnytte dem for pik og gratis Fernet. Forpulede, stupide idioter! Kunne de dog ikke skride ad helvede til og få sig en tilværelse. Åbenbart ikke. Efter otte hæsblæsende timer i tumult valgte Bethany at skride selv. Hun havde i al list fået startet den gamle, røde 2cv og så havde hun ellers kørt helvedeskørsel, til hun nåede Korsbæk.

”Må jeg byde på en lille en?” Bethany blev afbrudt i sin tankestrøm. Den pikvedhængte med det skælmske blik stod foran hende. ”Det skal jeg ikke forhindre dig i, men forvent ikke at få noget igen”, småsnerrede hun. Han smilede frækt. ”Boldt, kan vi få to skarpe herned”, råbte han til tjeneren, hvorpå han gjorde tegn til at sætte sig. ”Hvis altså det er i orden, frue?”, spurgte han. Bethany nikkede kort. Måske var han efter alt et nyt og nemt bytte. Selvom han lugtede lige lovlig meget af gris.

 

*

Bethany knælede, og stirrede forfærdet på noget, der skulle minde om en rumstérstang, men som ingenlunde ville være i stand til at forårsage så meget som en krusning i Abyssen. Hvordan hun var endt på Jernbanecafeens lokum med den griselugtende filejs, vidste hun ikke. Det havde formentlig noget at gøre med hjernens ringe evne til at tænke klart efter tre flasker Fernet. ”Det dér kan jeg ikke arbejde med”, hvæsede hun, og rejste sig igen. ”Du må ordne mig, og det kan kraftedemig kun gå for langsomt”. Bethany trak de hvide bomuldstrusser ned om hælene, hev op i kjolen og satte sig på toilettet. ”Kom i gang”, kommanderede hun. Grisestanken, som i øvrigt hed Oluf, turde ikke andet end at parere ordre, og begravede hovedet i Bethanys drivvåde, behårede lystbådehavn. Tændt som en Weber-grill og smattet som en overmoden fersken rallede hun svagt, alt imens hun borede sine fingre ind i Olufs hovedbund. ”Fortær mig, din liderlige, ildelugtende mandsling”, kom det fra Bethany, der i enorm lyst roterede rundt på toiletbrættet. Oluf slikkede alt, hans kone og enkefru Møghe havde lært ham, og kort tid efter rystede Bethanys krop som en parkinsonramt på en centrifuge, og hun vrælede højt sin vellyst ud på det meget dårligt rengjorte toilet.

”Så kan du godt se at komme ud”, snerrede Bethany, da hun havde sundet sig lidt og fået underbenklæderne trukket op på plads. ”Jamen..”, prøvede Gristestanken. ”Ikke noget jamen! Din pik er for lille, du må finde noget andet at pule i. Det bliver i hvert fald ikke mig. Se så at skrid!”. Bethany skubbede den forbløffede mand ud ad døren, og gik i gang med at nette sig.

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bethany om "Vild med dans"