Jette Hansen og de Klynkende kusser

Bethany fik, som alle jo efterhånden ved, ufrivillig Facebookpause i går. Man skal åbenbart ikke lade sig friste af homo-pik. Men ingen er heldigvis så beskidte, at de ikke er gode for nogen. Bethany forlystede sig derfor i mellemtiden til den sprøde marengs, Lisa Lents, spiste svesketærte, pruttede en smule og opdagede en helt igennem fabelagtig blog.

Jeg kender udmærket til den knibske Jette Hansen. Hun var i sin tid i Deadline for at tale om Bethany, dengang jeg på grund af AS Herpes blev en brik i noget feministisk pjat. Noget jeg åbenbart ikke kan slippe væk fra igen, uanset hvor strengt jeg kæmper. For da Bogen udkom, blev den sammenkædet med Jette Hansens nye bog ”Patteprinsen og de skinhellige drager”. Min irritable tyktarm brokkede sig en smule. Er jo så pissetræt af de skide medier og meningsfissernes ligegyldige kaglerier, hvorfor jeg ikke giver en fløjtende tigermis for deres vås og faktisk helst vil være fri.

Men, oh glæde! Damens blog skabte i aftes fugt i Gårdens ellers så tilstøvede afkroge, og jeg skal saftsusemig lige love jer for, at jeg fik overpisset sengen i rene latterkramper, hvorefter jeg naturligvis tyllede en hel flaske Fernet i ren begejstring. Det sker kraftedemig sjældent, at der er noget at glæde sig over i Blogstilstanden. Men chancen for glædesberuselse bød sig, og Bethany greb den. Bethany er handlingskompetent på den måde. For Vorherre på das, hvor giver kællingen den hele armen! Også så det basker! Eder og forbandelser over hele andedammen, og Bethany må med stor velsignelse udbryde: Splitte mine underskørter, hvor klæder det verden, at røde kampheste glemmer alt om kringlet ævl samt lix-tal og bare spytter galde og sandheder, så det basker! Kampen mod Berlingerens lorteretorik er begyndt! SKÅL!

Bedre endnu blev det, da jeg opdagede, at jeg selv spiller en stor rolle på bloggen. Og endnu bedre: Klynkekusserne er stiktossede. Skælder og smælder på Jette med det usandsynligt pæne pagehår. Ja, det føles faktisk lidt som deja vu, for det er selvfølgelig Herpes, Angela Blank og Mie Harder med følge, der er ude med riven. Tåbelige smatsøer. Hele bundtet.

Havde egentlig tænkt mig, at Bogen skulle sætte et endeligt punktum for min omgang med Klynkekusserne. Ingen kender dem alligevel. Heller ikke jyder, hvilket jeg fandt ud af under mit sidste interview, hvor den søde jyske interviewer ikke var helt sikker på, om Brinken og Herpes overhovedet fandtes, eller om de blot var ubehagelige sagnfigurer a la The Grinch. Ja, selv Spindoktor Preben kom i karambolage med sin ellers veludrustede hjerne (det eneste veludrustede på manden), da jeg for lang tid siden nævnte Susanne Staun. Dér gik det op for Bethany, at dagene med klynkekussepul er talte. Vi skal jo for helvede udover stepperne, folkens! Så når nogle tror, at Bethany henvender sig til den Københavnske incrowd (får svamp af det ord), tager de denunderlynemig fejl! Bethany er for folket! For pøblen! Fat det dog, svinehunde.

Men ret skal være ret, og Jette Hansen skal fandme ha’ kærlige smæk i sin lækre, stramtantede mås herfra for at tage til genmæle overfor det borgerlige teselskab, som i al for lang tid har taget patent på taleretten. Luk røven, kællinger! Hold jer til Berlingskes Bæhus, hvor I kan jamre til de klynkeklunker, der ser kvindeetager og forventningen om, at de gider at passe deres eget forpulede afkom i 3 sølle måneder, som vejen til kastration. Dén type af pikvedhængte er vist de eneste, I kan give bare en smule tilfredsstillelse. Prøv i øvrigt at træde på deres nosser med et par stiletter. Borgerlige hankønsvæsner er vilde med den slags. Bare et godt råd. Bethany er hjælpsom på den måde.