Kreakussen Pernille Rahbek

Bethany har været nødt til at bunde flasken endnu en gang. Hvorfor? Jo, det skal jeg kraftedemig sige jer. Bethany har nemlig fået post fra diverse Grødhoveder, som åbenbart mener, jeg skal kigge nærmere på en Pernille Rahbek. Egentlig slog jeg det hen. Anede sgu da ikke, hvem kællingen var, og desuden er Bethany enormt presset i momentet, hvilket også er grunden til, der ikke sker så meget som vanligt her på bloggen. Men ro på! Kommer tid, kommer Bethany, og der er i sandhed meget mere Bethany i vente (tænker i skrævbilleder? Det kan I roligt gøre).

Nåh, men tilbage til Pernille Rahbek. Hun er åbenbart kreakusse, fra hun vågner, til hun går i seng. Simpelthen. Tænker kreativt hele tiden! Det siger hun selv. Ja, Bethany kunne da aldrig finde på at påstå den slags svineri! Bethany tænker, at damen prøver at tvinge en identitet ned over hovedet på sig selv. Det ser i hvert falde sådan ud. En frisk, kreativ en af slagsen. Det gør den slags madammer i øvrigt konstant. De skal for fanden passe ind i deres overfladiske, cokeramte omgivelser. Så nu er det altså det kreative hejs, Pernille har tænkt sig at byde ind med i venindekredsen, som blandt andet inkluderer Herpes og Hviidesnit (som hun også interviewer om gode datingråd. Egentlig paradoksalt, når ingen af dåserne kan finde ud af at holde på en mand).

Bethany har kigget lidt på de links, jeg har fået tilsendt. Magnolia TV hedder siden, Pernille huserer på, efter hun gik konkurs med sit firma. Her kan man blandt andet læse Magnolia Journal. Hvis man magter, hvilket man sikkert ikke gør, for den føles ærlig talt også ret konkursramt. Også selvom Rahbek kan berette, at hun krøller hår, selvom det regner (så overskudsagtig er hun nemlig!) eller bare lige skal et smut ind på kontoret. Desuden bør man notere sig, at kreakussen går Martha Stewart-amok, når hun skal pakke gaver ind. Det er vist nok ret vigtigt. Og tror I nu, vi er færdige, tror I fejl. Som den lille bandit, Pernille, er, får vi nemlig også at vide, at hun ikke kunne drømme om at lave vanillecreme selv. Det samme gælder lagkagebundene, hvilket nok vil komme bag på de fleste af hendes veninder, mener hun. En fræk lille laban er hun, må Bethany sandelig erkende. Uha uha!

Der er dog en rigtig god grund til, at kællingen er helt vild med slangekrøller i regnvejr, gaveindpakning og overskudsudmeldinger: “Den sidste grund til (sæt et komma, pigebarn) at jeg E-L-S-K-E-R at drysse lidt mental glimmer på tilværelsen(så sæt dog for helvede det komma!) er, at få andre til at føle sig utilstrækkelige, grimme og dårlige mennesker.” Hvabehar’? Bethany kan ikke tro, hun mener det. Eller det gør hun jo nok, men hendes art plejer trods alt ikke at sige den slags højt. Det er sådan noget, man kun hvisker bag ryggen på folk, men man skal dog aldrig sige aldrig, når det gælder speltkusserne. De er utilregnelige. Det bliver man med alle de facader. Må også være enormt trættende. Så Bethany kan godt forstå utilregneligheden. Bethany har forstand på tåbelige kællinger på den måde.

Bethany ved ikke rigtig, hvad hun skal stille op med det hele, men har da fundet ud af, at vi taler om Reimer Bos ekskone (Eddermanemig dårlig smag i kvinder, Reimer!). Rahbek er nemlig helt vild med at fortælle alt og alle, at hun har været gift med en mand, som er meget ældre end hende selv. Det er også vigtigt. Det synes Bethany da. Lad os – for at hylde denne inspirerende kreakusse – slutte af med det et lille klip fra Go’ morgen Danmark, hvor vi får lov til at møde dette spændende menneske og hendes to møgunger. Nej, dén streger vi. Bethany vil sgu ikke kalde kravlet for møgunger. Har kraftedemig ondt af de stakkels tøser, der har en mor, som for rullende kamera ikke er i stand til at skjule, at hun finder deres ellers så fine neonblomster grimme. Rahbek – du er da for klam! Ja, se selv. På eget ansvar naturligvis.

Relateret: Bethany om Hviidesnit

Flagløse Bethany

Nogen gange bliver jeg VIRKELIG træt af, at min mor og far er min mor og far. Født med sure, uempatiske gener. Tak for ingenting. (Men jeg er altså ikke fed).

Jeg elsker mine børn (kun MINE børn), og jeg elsker dyr. Er fast gæst i Zoo, og jeg betaler til WSPA hver måned, hvis I endelig vil vide det!! Men så slutter det også.

Er ALTID udenfor De andres underlige sammenhold. Passer mig for det meste fint, men sommetider vil man jo gerne bare blende ind og dele citronmånen med nogen andre! Men nej. Og nu sidder alle facebookvennerne og har puttet norske flag på deres billeder (?). Hvorfor?? Jamen jeg forstår det fandme da ikke! Det er da ikke fordi JEG ikke er berørt (Har f.eks. krammet norske venner hele dagen), men jeg forstår ikke det med flaget på FB.

Nåh, men Bethany har gjort jer en tjeneste, og behøver skam ingen tak. Jeg har fundet en Kreakrage, der viser hvordan man hækler flag. Godt nok ikke norske, men det kan I vel selv rode med. Nu kan I i hvert fald hækle flag, så I også kan putte dem på tøjet. Det er da støtte der vil noget, hva’??

Velbekomme.

Og så en sang og et “Hvil i fred” til de norske ofre og Amy Winehouse.

Bethany!

Den Hellige Møllerøller af Blogstilstand

Engang troede jeg, at jeg var alene i verden. Jeg kendte ikke andre, som besad samme niveau af bitterhed som mig selv. Jeg troede simpelthen ikke, at de eksisterede, men så åbnede jeg døren til Blogstilstand, og verden blev med et en anden: Jeg var ikke længere alene.

Her i Blogstilstanden findes bitre mennesker, som gør selv mig bange. De er vrede, er de, og de elsker drama i et omfang, der får horrorfilm til at ligne noget, man burde sætte tvillingerne til at se. Det er dog vigtigt at notere sig, at de, på trods af deres forkærlighed for dramaet, aldrig selv er skyld i det. ALDRIG!!

Lad mig eksemplificere: Det er ikke Møllerøllers skyld, at det frygtelige drama, hvor hun blev beskyldt for at være selveste Bethany (Hvem var det egentlig frygteligt for, spørger jeg og peger på mig selv! Skulle Bethany være indeni Møllerøller? Må jeg være fri!), fortsætter, selvom hun lader sin udlevering og “anmeldelse” af den onde, onde Jespermand blive liggende på sin blog på trods af, at den unge mand har erkendt sin ugerning og fjernet sin “afsløring”. Det er ikke hendes skyld! Nok elsker hun drama, men bidrage til det? Never!

Følger man Møllerøllers blog ville man vide den slags! Sæt jer dog ind i sagerne tåber, inden I begynder at beskylde andre for at være selvgjorte offerlam, dramadyrkende og mobbemokker, som udser sig enkeltindivider, der skal mases helt ned i sølet. Og tror I mig ikke, vedhæfter jeg lige en smule dokumentation, så vi kan få renset Møllerøllers navn. Hun har måske en subtil forkærlighed for drama, men hun dyrker det ikke selv! Hun bidrager ikke til det! Og hun kunne aldrig drømme om at behandle andre , som hun selv gerne vil behandles…A-L-D-R-I-G!!

DIY

Det er bestemt ikke all good her. (Man skal bruge engelske gloser ind imellem). Havde episode på Kontoret i dag. Chefen krævede som sædvanlig al al for megen af min tid, og jeg har jo ligesom travlt med at læse blogs hele dagen. Så da så han let snerrende, stadig med stinkende bæånde, bad mig udføre hans arbejde, nærmest råbte jeg ham ind i hovedet:

DIY!!! (Så kunne han eddermaneme lære det)


Bethany har bemærket udtrykket hos Kreakragerne. Måtte til sidst google det for at forstå hvad fanden det betød. Ja, I ved det naturligvis godt, så det er lidt pinligt at berette for jer, at JEG var uvidende omkring det. Men på mange områder er jeg slet ikke “oppe på beatet”, som Kontorets It girl altid siger.

Chefen anede heller ikke, hvad det betød, men han blev pissesur alligevel.

Resten af dagen var stemningen ret trykket, og jeg mistede helt lysten til at læse mere om Lasse og Sidsel fra Sekten. Og det på trods, at Lasse fremviste sine nye sko. (Hvad helvede gør Sidsel den dag han springer ud af skabet eller går tilbage til Mathilde??)

Bethany

Partér en katolsk drøvtygger

“Hvorfor?”, spørger jeg. “HVORFOR?” Hvad helvede er denne bloggerverden gjort af, når Danmarks mest besøgte bloggere er kreabloggerne. Hvad laver I derude? Eller det er måske et tåbeligt spørgsmål, for I tænder jo tydeligvis på indfarvet uldgarn og voksduge, som sad I fast i en dårlig parodi på en 70’er husholdning.

Jeg tænker, at I har en form for midtvejskrise, for I kredser jo om jeres symaskiner og garnnøgler som middelaldrende mænd om sportsvogne, unge piger og motorcykler. Jeg frygter sgu næsten, at I stønner “Singer” eller “Bernina Activa 230PE”, når ægtemanden ind imellem får chancen til at kigge indenfor i varmen. Men mon ikke jeg bekymrer mig unødigt, for det sker vel ikke så ofte. I har jo travlt med at sy og lave collager.

Husk lige, at lægge mærke til, hvor LIDT tid JEG bruger på at blogge i forhold til jer. Jeg skal trods alt også nå at læse denne uges “Familie Journalen”. Næste uges udkommer jo lige om lidt!