Bloggers Delight sekten
“Hvad fanden er DET?” tænkte jeg, da jeg sad og tjekkede Blogtoppen ud for blogs, jeg slet ikke orker.
Bloggers Delight.
Fandt ved google-søgning ud af, at det er en sekt ala Moonbevægelsen. En sammenslutning af modebloggere eller klonpiger, om man vil, der alle ligner hinanden med store solbriller, store tasker og små, søde ballerinasko. Sådan cirka. Sådan nogen der tror, at de er kommende topmodeller, og derfor fotograferer sig selv i alle mulige outfits, positioner og samtidig gør os opmærksomme på, at de lige nu blogger fra Paris. Det er selvfølgelig mode, de er interesserede i, og IKKE at blive opdaget af Tyra Fucking Banks og brugt i den næste bovlamme sæson af Topmodel.
I sekten Bloggers Delight holder man åbenbart også fester. Fede VIP-fester ala Paradise Hotel. Come on, hvor interessante tror I lige selv, I er Helleruptøser-med-for-mange-lommepenge? I er bloggere, bunden af bundskruen. As good as it gets og nej, podiet i Paris venter ikke forude. Og hvor mange er I lige? 8? Fed fest and rockin’ all over the world.
Forstår ikke hvorfor de har så mange besøg. De blogger stort set allesammen om det samme, og nogen burde i øvrigt betale royalties til “Cover” for deres forside med Helena Christensen i noget koralfarvet hjemmestrik. Den var åbenbart et kæmpehit hos delightdullerne og alle de andre i modesekten, for de brugte den i hvert fald alle sammen….Samme dag. Pissespændende, siger jeg bare, hvis man altså sammenligner med hækleopskrifter hos kreabloggerne.
Velbekomme, Sarah.Jeg vil nu meget gerne ha' pølse i. Jeg er glad for pølse!