Brune næser i Bloggerland
Og så sidder de derovre hos “Uden Relevans” og slikker mås på hinanden. Jow jow, der skal diskuteres hvem som har mest ægte blog i hele DK! Personligt er jeg sikker på, at det er..eller bliver mig.
Nåh, men set med mine øjne er det dælme poposlikkeragtigt at sidde og rose andres blogs på den der “Hvem synes du er den bedste” måde. Mest fordi det er de samme, der nævnes hver gang. Alle ved sgu da, at de meget populære blogs ikke nødvendigvis er de bedste. Det er bare dem med flest venner. Alle de dér der fiser rundt hos hinanden og kommenterer på bedste brunnæsefacon, har give aways, mødes til latté, hækleforsamling og så videre.
Men det har sgu da intet med en god blog at gøre, har det?
Brunnæser, hele bundet.
De er alle røvsyge, så det skal du ikke bekymre dig om, Uden overblik og chrome.