Da jeg var barn frygtede vi børnelokkere
Jeg er stødt på et, for mig, nyt fænomen. Den digitale børnehave!(Ny på nettet?)
Hvorfor? (No clue (Aner det ikke))
Mit bedste bud er kedsomhed. Det virker lidt som når piger i 5.klasse laver intriger og mobber via sms. De tror heller ikke det bliver opdaget eller påtalt. Jeg har bare ikke gidet blande mig i diskussionernes indhold i cyberspace, men jeg vil da godt give et digitalt røvspark, når nu Biffertissen er så tom for ord at hun ligefrem inviterer andre til at overtage hendes blog! (Der skal altså også være tid til børn, bitter og bastogne)
“Kære Børnebloggere
Her er en udfordring til jer. Der findes steder i kan få afløb for jeres trang. Vi snakker ikke Nationen (<3)eller Arto, men derimod det lokale folkebibliotek. Ud i real life med jer, og find real people (Er sgu næsten for grænseoverskridende, det der). Stå på lur mellem reolerne og hån så folk, hver gang de tager bøger ned fra hylderne. Hvis I mod forventning skulle mangle icebreakers, så vælg frit her
– Den der taberbog tager du simpelthen ikke!
– Det er bare zå nedern skrevet det der!
– Det er så meget løgn det der! (Specielt i faglitteraturafdelingen) – En af mine veninder har læst den der, og det er så meget ikke ret godt!
Jeg regner ikke med at det har nogen effekt (Helt dum er du ikke), for det at overskride grænsen fra cyberspace til real life, vil nok tage brodden af de fleste ‘børnebloggere’, ligesom Bethany sikkert også i virkeligheden er glad for et eller andet? (Tænker lige over det)
Uden tvivl! Og mit hade program: for lækker til love :)