Apropos musselmalet
Datter på 4½, tvillinger på 2 og jeg selv skal i Tivoli i morgen. Og jeg har jo lært, især efter at have læst De andres mødreblogs, at børn skal være fint klædt på. Gælder om at imponere andre mødre, og vise udadtil, at man har råd og overskud til at klæde sit barn efter nyeste mode og alt sådan noget.
Hvorfor ikke? Tænkte jeg. Har derfor fundet disse tre stykker porcelæn som børnene skal iklædes i morgen. Behøver slet ikke købe alt det musselmalede tøj i dyre domme, når hele vitrineskabet er fuld af noget der minder om.
Det bliver bare så fint at spadsere derinde i Tivoli og diskret blære mig overfor de andre mødre med kopimusselmalede børn. Overvejede faktisk at finde noget til mig selv for lissom at sætte prikken over i’et, men så meget porcelæn havde jeg alligevel ikke. Har ellers levet af cupcakes i tre dage for at tabe mig. Det virker åbenbart kun på Sektmedlemmer, for tallet på vægten var på ingen måde nedadgående da jeg vejede mig til morgen.
Nåh, men I venter naturligvis på nogen der skal hænges ud her på falderebet, men må desværre skuffe jer. Har ledt i en hel time, og har ikke fundet noget værdigt at hænge ud. Hele Blogstilstand er fuld af ualmindeligt røvsyge almindelige damer som fabulerer om alt og intet (Mest intet, skal vi ikke bare sige det sådan?), og det kan jeg sgu da ikke arbejde med!
I må simpelthen stramme op, komme hjem fra ferie, få et liv …ET ELLER ANDET! Ellers dør Bethany.
Bethany!
Jeg har også arvet det, Alle taler om vejret. Og nu klæder jeg mine børn i det. Hvor vildt er det lige?