Køleskabsdagbog – Vol. 759
Nogen, et andet sted i blogland, tester fandmer et køleskab! Og det laver åbenbart god lemonade. Noget i den retning i hvert fald. Er ikke sikker, faldt i søvn midt i anmeldelsen.
Og nu ved jeg så ikke, om jeg ender i fængsel efter det her, for ovre hos køleskabstesteren må man bare – under INGEN omstændigheder – kopiere billeder og tekst. Det er ULOVLIGT. Det står der altså!!!!!!!
Sure fucking kost.
Og hvordan er det så lige: Må man i så fald ikke bruge hendes opskrifter? For jeg kan kraftedemig ikke huske hele opskrifter i hovedet, og jeg må jo ikke kopiere dem.
Men jeg har nok misforstået noget.
Og nu er det ikke fordi, at jeg er misundelig. Men indrømmet, at jeg måske er knap så rummelig som menneske. Og jeg tillader mig at stille spørgsmål ved ting og sager. Men altså: Køleskabstesteren har en eller anden sygdom som jeg ikke kan udtale, og er derfor på førtidspension. Det er synd. Det synes jeg. Men så tænker jeg bare, og nu er jeg nok en stenet bitterfisse om lidt, men hvordan fanden kan damen (og det gælder i øvrigt også anden madbloggerdame) overskue at blogge, teste, lave mad, fotografere og fanden og hans pumpestok, men kan ikke passe et arbejde? DET forstår jeg ikke. Det gør jeg altså ikke. Det er jo fandme et fuldtidsjob, der køres på de der blogs. Kassedamen i den lokale SPAR har edderperkme mindre at lave end en madblogger.
Bethany undres. Altså, fordi…Jeg betaler jo skat.
Kan jo altid sætte noget donationsværk i gang her på bloggen, og så kan alle de andre spytte i kassen, så jeg kan få nyt køleskab, mac pc, iphone og sindssygt meget mad!
I behøver ikke sige det. Ved godt, jeg går i meget små sko.
B.
Interessant :) Jeg har selv en brokke-mokke-blog, det er yderst tilfredsstillende :)Kunne man dog bare separere hovedet fra kroppen, og sende begge dele på arbejde hver for sig, så kunne mangen en uarbejdsdygtig FP'er sikkert levere ½ årsværk eller lignende.. eller også kunne de næppe klare turen ud af døren ! Who knows.. Faktum er, at din blog er sjov, provokerende, og blot en anelse afstumpet ! Som tidsånden, vi lever i, navlebeskuende selviscenesat !