Bethany på date
Bethany har været på date. Jamen, sådan må det nødvendigvis ende, når man gør sig til ovre på Dating.dk. Det er helt umuligt at være i fred, for Bethany er jo så pokkers attråværdig, at det nærmest er en byrde. Og så ved jeg, hvad jeg vil ha’. Det kan sheikerne ikke stå for. ”Rigtige” mænd magter sgu ikke tomhjernede nikkedukker, der ikke tør kræve deres pikkemand! Og Fernet.
Vi skulle mødes på en café i indre by. Ikke lige Bethanys kop Underberg – kraftedemig så forlorent – men Gården er simpelthen ikke gæstevenlig for tiden. Ungerne er på julemærkehjem grundet kraftig vægtøgning, så der er ingen til at gøre rent. Og jeg magter ikke at bolle i hjemlige, beskidte omgivelser. Er simpelthen for pernitten på den måde. Så Bethany stadsede sig ud i perlekæde, lysegrønne crocs og skåneærmer, startede 2cv’en og drog til staden.
Han lignede overhovedet ikke sit profilfoto. Men hvem gør også det? Dog kunne jeg godt genkende ham, da jeg trådte ind i det halvtomme lokale. Han havde ikke fået øje på mig. Sad ved en vinduesplads og rørte let i en kop etellerandet. Sikkert kaffe. Håbede i hvertfald ikke, det var te. Magter faktisk ikke mænd, der drikker te. ”Jeg hader det, jeg hader det, jeg hader det, jeg gør det aldrig mere”, rungede det i min knold, mens jeg banede mig vej til bordet. Og den pikvedhængte. Hader fandme at date. Er uegnet til det.
”Troels?”, spurgte jeg. Han kiggede op og rejste sig forfjamsket. ”Bethany!”, ”Hvor er det dog dejligt at møde dig”. ”Du er jo en stjerne. En celebrity”. (Ok, det sidste sagde han ikke, men han tænkte det helt sikkert). Jeg stak ham et smil og satte mig ned. Smed min mulepose på stolen ved siden af og kiggede afventende på ham. ”Kaffe?”, spurgte han, og jeg nikkede. ”Og en Fernet, hvis de har”. Tilføjede jeg. Han skævede, men sagde ikke noget.
Da han gik op for at bestille, nedstirrede jeg hans røv. Ikke dårlig. Faktisk slet ikke dårlig. ”Gad vide, hvor stor hans diller er”, tænkte jeg. Desværre kan man kan jo umuligt danne sig et indtryk, når den er pakket ind i jeans.
Fortsættes…
Jamen det lyder lovende ;) ! The er det ikke noget man får tvunget ned i truget når man er indlagt?