Den syngende køddynge

Gaffelansigt!

Dåserne ovre hos det kulørte blad “Kig ind” har anmeldt Bethanys Bog. De ville snige sig med på beatet, skriver de. Selvom de egentlig havde tænkt sig at forbigå min bogudgivelse i tavshed. ‘Snige sig med på beatet’?? Så ved man bare, man er havnet hos en flok Nynneklonslemminger. Vi mangler bare, tumpen skriver “Og så så man lige mig sidde og læse den bitre bog”, så ville den være helt hjemme. Magter kraftedemig ikke den slags redaktionsdåser, der med garanti allesammen filer skræv til Sex and the City (Bolleri og te i København) og drømmer om at springe ud som den næste Carrie Bradshaw. Kors i min hæmorideramte røv, jeg magter det ikke! Nåh, men jeg lovede Grødhovederne henne på Facebook et billede (Undskyld blitzlyset, men jeg kan fandme ikke arbejde med al den teknik!), så de ikke behøver kaste penge efter det lorteblad. Her er det. Ligeledes er den tekst, jeg smed på Facebook – Man kan jo ikke forvente, at alle følger med dér. Stærkt censureret naturligvis. Kan jo saftsusemig ikke slå en skid uden at blive anmeldt af Klynkekusserne.

Bitterligt bloggenbrug? din tåbelige dåse fra Kig Ind! (mildt sprogbrug af hensyn til Zuckerberg). Under halvdelen af Bogens indhold er saftsusemig fra bloggen. Og nej, dame (mildt sprogbrug af hensyn til Zuckerberg), jeg er ikke i besiddelse af programmet Photoshop – ikke at der er noget galt med det! I bruger det jo selv så flittigt. Nææh, antikt webcam og mørklægningsgardiner, så fungerer det sgu! Bedre end alt det nymodens pjat! Alt for mange knapper at holde styr på, når man samtidig har kværnet en Fernet eller to. Tag dine stjerner og prop dem op hvor ingen di..(mildt sprogbrug af hensyn til Zuckerberg) nogensinde har været. Gaffelansigt!

3 kommentarer

  • Paw Dall

    Man for jo en svag fornemmelse af at forfatteren af artiklen ikke har fattet hvad det var hun læste. Man kan måske ikke kræve en dyb analyse af en der arbejder på Kig Ind, men bare en lille smule fordybelse i bogens budskaber havde nok gjort underværker for anmeldelsen :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det er da tydeligt billedet ikke er photoshoppet :) Og hvad har det med deres boganmeldelse af gøre anyways. De virker dumme

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Den syngende køddynge