Episode på Facebook og Syg mand har brug for hjælp

Hjælp Rune mod leukæmi – Bliv knoglemarvsdonor.

Ja, sådan startede det. “Facebookven” delte dette link og opfordrede indtrængende folk til at melde sig. Så langt så godt.

Damens facebookvenner meddelte i flæng, at det ville de da gøre med det samme! Hellere i går end i dag. Alles gut (alt godt). Lige til en anden ven skrev, at han ikke havde i sinde at melde sig, men at han dog til gengæld heller ikke ønskede at modtage noget ved egen eventuelle sygdom. Så burde det vel være fair nok, mente han?

Det mente “Facebookven” ikke. Og den uvillige mand får prompte et svar a la: Så håber jeg ikke, at det var dig, der kunne ha’ reddet Rune!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

*Stilhed*

Bethany kan som bekendt aldrig holde sin kæft, og skriver til “Facebookven” (som jeg i øvrigt ikke kender), om hun ikke burde slappe af med at tvære skyldfølelse ud i hovedet på folk.

Facebookdame: Luk røven, Bethany!

Facebookdame: Ellers sletter jeg dig!!!!!!!!!!!!!!!!

Bethany: Ok, sure kost, 5 år. Slet mig bare. Det er jo som bekendt dig, som har tilføjet mig? Og jeg kender dig ikke. Så det kan vel aldrig blive mit tab?

Og så blev Bethany slettet. (Skål)

Folk er idioter, må Bethany atter konkludere. Hvorfor fanden bliver man ”ven” med Bethany, hvis man ikke kan tåle at blive sagt imod? Har umådeligt svært ved at forstå de mennesker, der sidder og griner når Bethany revser andre, men ikke selv kan tåle det mindste sus af modvind. Det er sgu da ækelt!

Bethany er ingens ven. Facebookven eller ej, så siger Bethany sin mening. Fat det dog! Hellere før end siden.

Nåh, men hvis I skulle føle for det, så kan I jo prøve at hjælpe Rune eller andre, som har brug  for knoglemarv. Ingen tvang, ingen hån hvis I ikke gider. Man kan jo kun opfordre.

Velbekomme.

B.