Virussen Bethany
Bethany er som en virus, der spreder sig på nettet. På en god måde, om jeg må be´! Man er jo kraftedemig nødt til at følge med tiden, og det gør Bethany.
Det startede med bloggen, så kom Facebook. Dernæst Bogen (det mest suveræne, der nogensinde er udgivet), og ja, så er der jo diverse andre steder, jeg nu ligger og roder rundt i rynket røv og skåneærmer.
Men, men..Bethany! Du skal bare blogge!, hører man så Snotaberne klynke. Gu’ fanden skal jeg fucking (Kneppende) røv! Er så pissetræt af jeres plagerier om, hvem jeg nu skal ondulere verbalt og jeres krav om underholdning. Gør det dog selv, Retardos. Gro en hjerne og et liv! Bethany har ikke en mening om alt, og jeg blogger fandme kun, når JEG magter det. Tror I virkelig ikke, jeg har andet at lave? Hvad med Gården, afkommet, Skovfogeden og Bodegaen? Ja, det glemmer I nok. Egoistiske tåber. Give me a break! (Giv mig et brækjern og jeg nakker jer)
Phyyw! Det var lige et skidespor – lad mig lige ryste Abyssen. Nu skal vi nemlig snakke om, hvor I ellers kan finde Bethany.
Bethanys fiktive, uofficielle, officielle fanside: Erstatningen for den nedlagte Bethany Hansen profil. Røvsnaps er det fandme, men bedre end ingenting. Og husk nu på, Grødbasser, at vil I ha’ Bethany, så hjælper det ikke at ansøge dukkeføreren, som er en røvsyg gimpe med hang til dullebilleder, pattah og opdateringer om rengøring, kaffe, dyr og slankekure. JVH er slet ikke underholdende på den måde. Mage til hverdagskran skal man da lede længe efter.
Twitter: Magter sgu ikke det sted, egentlig. Hvis man synes, der er håbløse opdateringer på Facebook, så er det da HELT væk ovre på Twitter. Det ville fx være helt normalt at lave fem tweets lige i røven af hinanden, lydende:
– Har købt Fernet.
– Åbner køkkenskabet
– Tager et rent glas ud af køkkenskabet
– Fylder rent glas med Fernet
– Drikker Fernet
Magter det ikke. Men de kendte, venindebloggerne og modebloggerne kan vist godt li’ det. Jeg er der faktisk kun, for at dyrke min flirt med den evigt smukke Lisa Lents. Og brokke mig som en fatsvag, når jeg bliver slettet fra Facebook.
Pinterest: En slags cyberopslagstavle, hvor man kan smide billeder i læssevis. Under forskellige kategorier. Man skulle måske ikke tro, det var noget for Bethany, det mente modebloggeren EMILI (hende, der sommetider ligner en polsk luder) i hvert fald ikke. Men det skal jeg kraftedemig nok selv bestemme. Så jeg pinner, gør jeg. Som det passer mig. Gør mest i at pinne billeder af halvnøgne mænd, hvor andre vist mest går op i at pinne billeder af tøj, indretning og mad. Er der nogen, der har en spand? Fuck (Bol mig), hvor jeg ikke magter hjernedøde modebloggere.
Instagram (Jeg hedder Bitterbethany): En app til Iphones og smartphones. ”Mit liv i billeder”- agtigt. Og det skal jeg kraftedemig da lige love for. Folk tager billeder af alt, der sker i deres røvsyge hverdag – og samtlige måltider. Jamen, hvorfor? Hvorfor tror I, at nogen gider glo på jeres ædelse, der mest af alt ligner tvillingernes opkast. Jeg fatter det fandme ikke. Og så har jeg bemærket, at det er uhyre populært at tage billeder af sine fødder. Så det måtte jeg sgu også prøve. Bare for lige at se om det var særligt glædesfremkaldende. Det var det ikke. Nåh men, jeg tager billeder af sprut, døde fugle og sådan noget. På den måde er Bethany god. En dag tager jeg mod til mig, og fotograferer Abyssen. Men så bliver jeg jo nok også smidt ud derfra.
Dating.dk: Går altså ikke skide godt med det. De pikvedhængte klikker godt nok på interesseknappen, men de tør fandme da ikke skrive. Jeg har ellers mit bedste billede på. Kan godt være, de ikke er nede med så sure kællinger. Men vil de virkelig hellere ha’ duller, der kalder sig ”Prinsesse(etellerandet)” og ynder at leve af salat og vand? Ved det fandme ikke. Men jeg fatter ikke at voksne kvinder, kalder sig noget hvori ordet ‘prinsesse’ indgår. Er sgu da vildt tåbeligt og Hviidesnitagtigt. Årh, nu kom jeg selvfølgelig i tanke om Powerprinsessen. Kan I huske den overgearede krampe? Gid fanden havde det!! Og så lige op til weekenden.
Som I kan se, er Bethany med på noderne. Og ikke kun når det gælder sexstillinger og varianter af snaps. Jeg er fandme sådan en, der rykker. Knald på drengen, afsted vi fór! Ud over kartoffelrækkerne i bar røv og tampax. Så at prøve at fastholde mig her på bloggen, kan I lige så godt opgive. Har kraftedemig så mange jern i ilden, som Fetterleins diller har udblokket skrævhuller.
Nice blog – cool writer.. Keep going!!!