Påskeæg: Tisser fra Bogen - del 3

Påskeæg: Tisser fra Bogen – Del 4

Fra Bogen “En Bitterfisses Bekendelser”

Fra kapitlet “Meningsfisser og Speltkusser”

Teolort Thranholm

“… mor er ikke længere i køkkenet. Hun er på arbejde eller foran computeren. Derfor har vi brug for brødrene Price og Jamie Oliver til at give os en følelse af moderlig omsorg,” sådan skrev den vanvittige teolort, Iben Thranholm, engang i 2011 i det endnu mere vanvittige Kristeligt Dagblad (avisen, Bethany udelukkende bruger til at tørre sig selv i røven med – intet er satanedemig mere tilfredsstillende end at se Thranholm med fæces i hele krydderen). Jesus & Maria, siger Bethany. Det er alligevel meget nok, men åbenbart er vi i Danmark spiseforstyrrede, fordi vi mangler Gud. Det er kraftedemig kun en teolort, der kan fremelske den kobling, og det gør hun. Sagen er nemlig den, at Gud har forladt os, og maden nu har overtaget pladsen for verdens skaber. Det er desværre bare ikke godt nok, og derfor bliver vi fede og bulimiske frem for lykkelige. Dén vil Bethany lige overveje, mens jeg kværner endnu en Fernet-flødebolle, kaster op og forbereder aftenens grydesteg.

Du er på narko, ikke sandt, Iben? Kom nu, du kan sagtens sige det til Bethany. Min mund er lukket med syv segl og en grydesteg. Og nu kommer teolorten nok efter Bethany og vil påstå, at jeg ikke har fattet et hujende klap, for “mennesker lever som bekendt ikke af brød alene, og tabet af troen på en kærlig Gud er formodentlig den allerstørste årsag til den udbredte trøstespisning. Måske er det, vi mangler for at kunne stille vestlig kulturs evige sult, et bibelsk madprogram,” siger hun jo. Så hvad er årsagen til dit vanvid, pigebarn – for lidt pik og for meget Gud?

Ikke at Bethany har noget som helst behov for at uddele gruppekram til Danmarks spiseforstyrrede. I er sgu da mærkelige og spilder jeres tid på tåbelige sager, men jeg kan ikke undsige mig en vis væmmelse over Thranholms missionærattitude over for en sindssyg gruppe, der i forvejen har det ad helvede til. Hvad bliver det næste? Sætter hun et skilt over døren på sin kirke, griber megafonen og brøler: “Lad de spiseforstyrrede komme til mig”? Lucky Luke vil kalde den slags kvaksalveri. Det vil Bethany også.

Præster har det ikke nemt i Danmark. Det er tydeligt. Med vold og magt må de holde fast i kirkens berettigelse, da de ellers mister deres job. Det forstår Bethany. Bethany er jo god på den måde, for det er bestemt ikke sjovt at være ligegyldig. Bare spørg Lasse Rimmer. Men måske ville det være en idé ikke at have så fandens travlt med at påpege alle de ting, vi – os, fordrukne danskere – gør forkert. Det har vi jo for helvede Bethany til, og hun gør det vist ikke så lidt bedre, må man påpege.

Bethany var for mange år siden til julegudstjeneste i det store og farlige København. Det er så sandt, som det er skrevet. Bethany er nemlig helt vild med at feste i Guds hus. Gratis vin, fine lys og en masse idioter, der synger pivende falsk. Næsten som bodegaen. På nær de fine lys, men man skal nu ikke kimse af Las Vegas-stemningen fra spillemaskinerne. Det har bestemt sin charme. Nå men, i house of God (Gud er nede med house og ikke mindst ecstasy) stod en skaldet mand med en hvid hagesmæk og sort kjole, som sagde, at Dansk Folkedrabsparti ikke måtte tage patent på kristendommen. Bethany syntes, manden var klog. Og ikke mindst Blachman-lækker. Sikker på, han gemte en penis af Abyss-venlige dimensioner under sin kutte. Og som han havde det med Folkedrabspartiet, har Bethany det med medieliderlige præster: De skal kraftedemig holde kæft og stoppe deres ’jeg-taler-på-Guds-vegne-diarré’. Det gør I ikke! Det gør du ikke, teolort Thranholm! Du er en jævnt uddannet dame med for meget fritid og for lidt hjerne. Kig dig dog omkring! Hvorfor tror du, danskerne ikke gider besøge jeres rådne kirker? Saftsusemig fordi I står i døren og uddeler moralprædikener, spiller kloge på alt lige fra spiseforstyrrelser til sex (ja, Bethany hørte dig også på 24Lyv, din skingrende skøre madamme), mens I samtidig tager jer velbetalt fra kirkebøssen, som i øvrigt fyldes op af vores skattekroner. I er dobbeltmoralske – hele banden (på nær ham den skaldede med kæmpepikken).

Det fulde indlæg kan læses i bogen..

Og så er der ikke flere påskeæg i denne omgang. Til gengæld er det tid til Fernet. Skål!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Påskeæg: Tisser fra Bogen - del 3