Inden Bethany infiltrerer Datingjunglen

En sen aften i sidste uge fik Bethany den intelligente idé, at det måske kunne være festligt at infiltrere Datingjunglen, som jeg infiltrerede Mediegalskaben, Blogstilstanden og Realityvanviddet. Jamen, når Fetterlein kan ha’ en datingprofil, kan Bethany vel også? Er da kraftedemig nok en del mere ærlig end den filejs og en del mere tilgængelig. Dermed ikke sagt, at ærlighed er et krav. Tværtimod. Har Bethany hørt.

Nogle tanker er man dog nødt til at gøre sig, inden man kaster sig ud i den slags vanvidsdesperation. For det første er størstedelen af de typer, der onlinedater, jo komplet døde i potten og helt igennem ynkelige. Bunden af bundskruen. At finde noget brugbart på et datingsite er sværere end at finde en diller i et lebbeorgie. Hvad tror I ellers, de laver på et datingsite? Mænd med store pikkemænd, og kvinder med en saftig frikadelle behøver kraftedemig ikke den slags.

For det andet skal man både kunne subtrahere, addere og multiplicere. Ingen tal passer, det er sikkert og vist. Man kan roligt lægge mindst otte kilo til madammernes vægt, og trække indtil flere centimeter fra mændenes oplyste højde og pikstørrelse. Selv alderen kan nogle saftsusemig finde på at lyve om. Og antallet af uægte børn.

Når vi kommer til hobbyer, job og uddannelse er der heller ingen smalle steder i Bredgade. Folk på datingsider har åbenbart flere timer i døgnet end andre dødelige, siden de både kan mestre fantastiske karrierejobs, passe børn, lave gourmetmiddage og træne 14 gange om ugen. Og ikke mindst være online 20 timer i døgnet (apropos: mine læsere). Det magter Bethany altså ikke. Gider heller ikke. Og det er faktisk dér, min alvorligste bekymring opstår: Kan man overhovedet finde nogen at date, når man ikke er for lækker til love, ikke gider at fægte, rappelle eller klatre på første date og altså godt kan li’ en god omgang stegt flæsk og persillesovs. Gerne med ekstra meget sovs. Ej at forglemme at det eneste man ser til et træningscenter, er det, man passerer på vej ned til bageren efter det daglige gåsebryst.

Og hvad skal man kalde sig? Tagmiginat68, sødogslikken, ligelangeskambamser, laversovssåenglenesynger, monsterpenissøges eller mortiladolf? Man skal jo tænke over, hvad man signalerer. Og hvad man er ude efter.

Bliver saftsusemig træt bare ved tanken. Så meget at tage stilling til, så mange mænd og så lidt tid – og så er jeg ikke engang begyndt endnu.