Mediegalskab

Efter flere måneders forsømmelse af både afgrøder, dyr og muligvis også børn har Bethany travlt på Gården. Ikke at det laster, for det skulle være sundt at stresse af ved hjælp af praktiske gøremål, og Guderne skal vide, at jeg trænger til det. Ikke fordi det som sådan er hårdt at være forfatter. Det er da godt nok det ultimative fag at kaste sig over, hvis man er en doven hund med hang til selviscenesættelse. Men fordi Bethany simpelthen ikke kan udholde ståhejen om Bibelen. Sig mig lige en gang: Har de intellektuelle ikke bedre ting at tage sig til end at forklare min visdom udfra samfundsteoretiske perspektiver og retorikonanerende standarder? Det er jo Gudsjammerligt at glo på!

Men nuvel! Midt under fodringen af nyindkøbte høns og skiftningen af ugegamle bleer blegnede Bethanys ellers så gode humør. Saftsusemig! For selvom jeg har urimeligt svært ved at slippe tankerne om Grødhovederne, der overintellektualiserer alt, hvad de kan kradse ud af deres kønsvortebefængte numsehuller, har jeg, siden Bogen kom på hylderne og på den måde gjorde Danmark til et bedre sted at bo, håndteret Mediegalskaben med upåklageligt storsind. Det ved Gud jeg har! Har kommunikeret mine viise ord ud til pæne mennesker som Stéphanie Surrugue på tv2 News, Lise Bondesen hos Se & Hør og Iben Min-næste-scoring fra 24lyvs Mødregruppe. Ja, man tror det er løgn, men det er det for én gangs skyld ikke. Og synes man nu, at Bethany er gået pop, bør man tænke sig om! Man går kraftedemig ikke pop, bare fordi man er til fals for lækkert patværk og sukkersøde stemmebånd, der leder tankerne hen på mine unge dage, hvor lørdag aften blev brugt på en god omgang lir med andre liderlige skræv på 0059.

Men når det er sagt, så står jeg af bussen med det vuns, når redaktionschefen bag Den Enormt Blinde Vinkel skriver til mig for at invitere mig i studiet hos Lasse Rimming! Tøflen i halmballen!! Nok må kraftedemig være nok. Lad mig citere:

“Jeg skriver til dig fordi jeg er redaktionschef på TV2-programmet ‘Den Blinde Vinkel’, der er din gode ven Lasse Rimmers fredagsprogram. Da vi er et aktualitetsprogram, og din bog og i særdeleshed din person har været heftigt debatteret, tænkte jeg, at det kunne være interessant, hvis du kunne have lyst til at lave en gæsteoptræden i vores program. Jeg er klar over, at ‘Bethany’ er et anonymt projekt, og derfor tænker jeg, at man du eventuelt bare kunne komme ind iført maske eller med en papirspose over hovedet. Det kan i øvrigt ikke være første gang, at nogen tilbyder dig at tage en pose over hovedet.

Der er følger naturligvis et honorar med i sådan en medvirken.”

Vorherre på das! Det lykkedes trods kraftig irritation Bethany at sende et pænt svar tilbage. Ja, man har vel manerer. Bethany er god på den måde. Cool, calm and collected (Kold kam og koteletter), men hvad fanden havde de regnet med? De kan tage deres skide honorar og stikke det op, hvor solen aldrig skinner, og kun døde svampe gror. Hvis der ellers er plads for horden af Brunnæser, der konstant sluger deres fæces råt.

Godt nok har Bethany tit og ofte solgt sin slaskede krop for en dram eller to, men jeg vil denunderlynemig hellere bolle en hjemløs gratis, analudblokkes af en smadret Fernetflaske eller lade mig skampule af Anders Breinholt, end jeg vil sidde i stue med Lasse Rimming. Og jeg troede ærlig talt, at det var gensidigt. Så hvad er den af, Rimmer? Var det alligevel fristende med et stykke med Bethany, eller er du tvunget ud i noget her? Ja, jeg spørger bare. Og mens vi er i gang, så er jeg fandenfløjtemig også inviteret til årets tvFestival. Ja, de havde en ide om, at Bethany eventuelt skulle afsløre sig selv foran alle de Grødhoveder, jeg har krammet kærligt de sidste ni måneder. De må kraftedemig da ha spist søm!

Men Bethany ved godt det er svært for alle mediesutterne at forstå, hvorfor et folkeklenodie som Bethany ikke har travlt med at betræde den røde løber og lade sig hylde af offentligheden. Det giver jo slet ikke mening! Forestil jer engang, hvor utilfredsstillende det ville være for landets kendte, hvis ingen vidste, hvordan de så ud, men kun kendte dem på det, de kan finde ud af (ikke, at der er meget at komme efter, men alligevel)? Så ville groupiekøen være en smule kortere, sjusserne i baren koste lidt mere, og man ville umiddelbart ligne ethvert andet fjols i Superbest. Det er jo næsten ikke til at holde ud…hvis man altså er en medieliderlig snothjerne.