Cirkus Amalie

“Bethany, hvorfor skriver du aldrig om Amalie?”, “Bethany, har du set at Ulven Peter skal ind og ruske tremmer?” ,“Bethany, skal vi ikke bolle. Min diller er 23 cm. Jeg sværger!?”, “Bethany, ved du at Amalies mor hader dig?”, “Bethany, kan du virkelig rumme en hel aubergine?”, “Bethany, skal vi ikke være venner igen?”, “Bethany, skriver du ikke nok snart om Amalie, pleeeeeeeeaze!!”

Den slags håbløse mails er det væltet ind med hele dagen. I prøver at oparbejde en stemning, gør I. Kraftedemig en gang dramadåser uden lige. Og uden liv! Her prøver man at nyde en solskinsfyldt dag på Gården – åbenbart uden held. Ikke engang en god omgang cybersex via Wordfeud (Ordudflåd) er det lykkes mig at gennemføre (Det er din tur, Kristiano).

Og nu er det ikke fordi, jeg ikke vil glæde mine læsere. For det vil jeg da. Når det altså passer mig. Sådan er jeg nemlig så god. Så Bethany tænkte: “Vil I ha’ Amalie, skal I saftsusemig få Amalie”. Op med rullegardiner, af med klunset, frem med Fernet, stive knapper og forsøge at oparbejde bittert skræv.

Det gik urimeligt dårligt.

For sandheden er, at Amalie, hendes stupide mor og Tudeprinsessen Peter rager Bethany en høstblomst. De er simpelthen for ligegyldige (gleichgültig, indifférent, likgiltig), hvilket også er den indlysende årsag til, at de ikke er nævnt hos Bethany – før nu .

Hør her, Tåber! Amalie (der efterhånden er lige så orange, som hun er dum) kan jo ikke gøre for det. Hun har jord i hovedet og er dummere end tvillingernes snot, men det skal for helvede ikke lægges hende til last? Nej, dér tror jeg nok lige, vi i stedet skal vende det kritiske blik mod Mor Lotte (Kran). Mage til medieliderlig ko og uduelig mor skal man saftsusemig da lede længe efter. Eller det skal man så ikke, men det er i dette tilfælde underordnet. Kyllingehjernen har jo pacet pigebarnet frem, nærmest siden hun iført blod og livmoderrester blev skidt ud af fjabben. Og da så tøsen langt om længe led den triste skæbne at blive en ’stjerne uden hjerne’, skulle Lotte-mor så sandelig også ha’ sit 7½ minut. Var kraftedemig pinligt at glo på, så det stoppede jeg hurtigt med. Men fandme da intet under at pigebarnet er endt så katastrofalt ud. Skulle næsten være underligt andet, med så fatalt et eksemplar af en mor. Ja, det er bare Bethanys mening.

Og ja, Lotte Lytton Kejser, jeg har skam hørt fra Grødhovederne, at du på Facebook byder Bethany op til dans. En afvej af de helt store, spørger du mig. I en konkurrence om Danmarks største patter stiller jeg jo heller ikke op mod Linse Vanvidspat, vel? Kend dine begrænsninger, Lufthjerne! Men skal du endelig belære nogen om noget som helst, bør du nok starte med din hjernedøde dåse af en datter. Nu du fejlede i første forsøg.

Peter Pjok skal ind og ruske tremmer. Jeg er da kraftedemig ligeglad! Tudefjæset ligger, som han har kneppet sig til for åben skærm, og nu må han tage de 40 dages fængelspik som en mand. Foroverbøjet og uden klynk. Altsammen fordi han tilsyneladende ikke kunne styre temperamentet overfor sin øretæveindbydende kæreste. Nææh, man slår ikke på kvinder, men vi kender jo alle til typen af en hysterisk madamme, der går grassat i en brandert. Kraftedemig ikke nemt at arbejde med. Et øjebliks afmagt og spætten hakker. Slam!

Skulle jeg her på falderebet gi’ et godt råd, og det skal jeg jo, ikke fordi det egentlig rager mig, men fordi moderen åbenbart ikke har hjernekapacitet til det, så ville jeg se at få aflivet det afhængighedsforhold, I har kørende. Lige på en studs! Med det vuns! Hellere i går end i dag. I må da selv kunne se, hvilken farce det er, I har kørende. Og nu må det fandme da stoppe! You both need to move on! (I en bås med måger skal man bevæge sig).