Jul med Bethany

Bethany er ikke for børn, det ved alle. Og åbenbart heller ikke for gratisavisen Urbans læsere. Bethany blev ellers kontaktet af en vældig sød journalist, som ville interviewe Bethany om jul og traditioner. Bethany var i godt humør den dag – og pattestiv – og var derfor vældig gavmild og medgørlig. Bethany er god, når hun er medgørlig. Bare spørg den lokale bydreng. I Guder, hvor fik han lov til at prøve kræfter med the abyss. Bethany glemmer aldrig, da han benovet udbrød: “Jamen, Bethany. En hel arm!!” Og bare rolig. Jeg krammede ham kærligt bagefter og skænkede ham en Fernet. Var dog lidt i tvivl om, hvorvidt sidstnævnte var et skråplan. Alkohol til 14 årige er måske lige at stramme den. Nå, men for at gøre en lang historie kort: Et svar blev sendt afsted til Urban.

Journalisten var begejstret, men ikke så sikker på, om hendes redaktør var parat til Bethany. Bethany undrer sig en smule over, hvorfor hun så blev kontaktet i første omgang. Men nuvel. Bethany blev ikke bragt i Urban, det gjorde derimod Morten Messingpik og en eller anden ukendt blanko af en Hollywoodfrue. Bethany har ondt af Urbans læsere. Derfor bringer jeg interviewet her på bloggen i stedet. Det er trods alt mere interessant. Det er jo skrevet af mig.

– Hvad er den bedste gave, du nogensinde har givet? Til hvem, hvornår og hvordan blev den modtaget?

Bethany giver ikke gaver. Hun giver kærlighed. Bethany er jo god god på den måde. Den lykkeligeste modtager må have været Hans Peter tilbage i julen 1983 efter et julehalbel i Sorø. Dengang var Bethany punker og overraskede med kunsten at recitere Strunge, mens jeg skamred knægten, til han var blå i hovedet. Dengang forstod man indbegrebet af julen; uselviskheden, I ved. Så selvom Hans Peter var tudegrim og med sikkerhedsnåle og bumser i hele femøren, så fik han en tur i Bethanys juleslæde. Bethany håber, at de unge mennesker vil møde julen 2011 med samme standard for næstekærlighed. Ingen skal som bekendt være ensomme i julen.

– Hvad er den værste gave, du nogensinde har fået? Fra hvem, hvornår og hvilke folder lagde du ansigtet i!?

Her skal vi tilbage til julen 1988, hvor Ole Thestrup aflyste vores kærlighedsjuleferie, fordi han skulle modtage en eller anden røvsyg hædersbevisning i Canada for at have nødlandet et fly! Han blev sgu væk i 3 måneder! Bethany forstod aldrig Oles behov for at spille helt på den måde, og hun græd i mindst fyrretyve dage. Livet stillede sig heldigvis så velvilligt, at det i samme stund viste mig vejen til Fernet. Så nu er jeg kommet over det og må erkende, at jeg faktisk har en del at takke Ole for.

– Hvordan skal du holde jul i år?

Tvillingerne og datter på 4½ skal være hos deres fædre og deres mænd. Adolf når desværre ikke at komme hjem fra hospitalet. Han har fået noget endetarmsbetændelse. Kronisk, er lægerne bange for. Det er simpelthen så synd, og han må konstant sprøjte vodka op i bagdelen for at holde smerterne ud. Så Bethany laver en god middag til gutterne henne fra den lokale, og så drikker vi Fernet og hører Abba hele aftenen. Og kender jeg dem ret, natten med. Hvis Bethany er heldig, ender hele ramasjanget med en tur i kanen.

– Hvad er din yndlingsjuletradition?

Det må være at kysse under misteltenen! Bethany elsker at sprede glæde på den måde og har derfor et dusin misteltene hængende rundt omkring på gården. På den måde kan både posten, håndværkerne og adoptivsøn Adolfs venner smage lidt på Bethany. Og må jeg tilføje, at jeg i julemåneden ikke er nærig med Branca Mentaen. Den er god imod dårlig ånde, skal jeg sige jer.

– Hvad husker du bedst fra din barndoms juleaftener?

Åhh, minderne vælter frem, og det er svært at vælge: Far oppe i Nabokone Lone, mor i håndgemæng med de 11 plejebørn, den bogstavligtalte sprængte gås (morfar troede, at krudt i numsen på den fede satan ville fremskynde tilberedningsprocessen), eller da stråtaget brændte, fordi min morbror ville spare på strømmen ved sætte rigtige lys i det juletræ, som altid var placeret ved siden af skorstenen. Men skal Bethany beslutte sig, må det være, at min familie havde for vane at invitere alle kvarterets fattige indenfor – blot for at grine af dem. Det var gode tider.

– Hvad spiser du juleaften – og gemmer der sig en opskriftshemmelighed?

Åh, det samme som de fleste andre vil jeg tro. Lørdagskylling m. ris og en dejlig creme fraichesovs, og så får jeg Fernetflødeboller til dessert. Og så rigelige mængder af Fernet og snaps til at skylle ned med. Og det må indrømmes, at vi her i familien nok har mest fokus på dessert og drikkevarer. Opskrift? Bethany tager den da på gefûhl (genfyldning). Man skal ikke være nærig med den slags.

– Har I særlige juleritualer i din familie?

Vi forsøger at holde fast i traditionen med at grine af de fattige, men det er svært med al den kontanthjælp.

Sidst, men ikke mindst, vil Bethany sende en julehilsen til alle jer læsere: Vær friske med fileten, ikke nærige med Fernet’en og fuck it all (bol det hele)

Bethany