Jul hos Lennart

Bethany fra Betlehem

Bethany ser næsten morgendagens avisforsider og kirkeprædikener for sig, men heldigvis var ingen paparazzier eller præster på pletten under nattens flugtepisode. Eller skulle jeg driste mig til at sige kidnapningsforsøg? Det lyder bare så grimt, og Bethany er jo ikke ondsindet på nogen måde. Slet ikke i dette tilfælde, hvor englene sang, og Gud lod stjernerne vise vejen.

Nuvel! Det er ingen hemmelighed, at Bethanys honninghjerte tilhører ”Borgens” hotte spindoktor Kasper Juul also known as (ål og so kender min røv) Pilou Asbæk. Og Bethany er målbevidst, det må man gi’ hende. Skyr ingen midler. I krig og kærlighed gælder alle kneb, som bekendt. På nær Angelinas tyveri af Brad. Den kælling er da bare en so!

Men altså – det skete således i de dage, at en befaling udgik om en særdeles våd julefrokost nede på bodegaen. Efter at have talt bodegaens mænd i mandtal, måtte Bethany desværre konstatere, at hendes Josef ikke var til stede blandt de berusede korsfarere, der alligevel er så impotente, at selv Viagra er tabt på dem, hvorefter Bethany fik den lyse idé at opsnuse Pilou A. Én havde brug for mand!

Med meget møje og besvær og hjælp fra en led stjerne fandt Bethany heldigvis frem til sin udkårne, som havde været ude og forlyste sig med Karen Blixen i noget teaterforestilling, og indtog ridende på et drægtigt æsel settet. Heldigvis var Pilou A. så velbedugget, at det ingen sag var for Bethany, som jo er forhenværende Læsømester i bodybuilding, at smide ham op på ryggen af det opspilede dyr.


At situationen så herefter ikke helt udspillede sig som forventet, er en helt anden historie. Og den synes jeg ærlig talt, vi skal lade hvile. Jeg kan dog berette, at vi efter fuld galop over Stenbroen indfandt os i en stald, da vi – grundet offentlig nøgenhed – blev afvist på herberget, hvorefter vi selvfølgelig bollede i krybben, mens æslet så på. Nøjagtig som historien foreskriver. Og englekoret sang: Frygt ikke! Vi forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: Thi i nat har Bethany fået Piloupik. Lad os alle bede.

Amen.

Gud velsigne Rådne Radisser for endnu en fabelagtig illustration.

13 kommentarer

  • KAT

    Bethanys bryster er lige så lange som hendes strømpebånd. Aldrig er det set en kvinde så determineret mht at få en mand hjem. B’s ansigtsudtryk er lidt skræmmende vil jeg mene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mors Dreng

    Betty, du skal stoppe med at drikke breezers og gå i camouflagebukser. Det er ikke godt for realitetssansen i din alder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • gry

    I sandhed en smuk fortælling… Men altså, havde du så en pose over hovedet eller er real pilou spinagtig nede med at din skønne identitet hemmeligholdes? Ahh… Er i sandhed midsundelig over dette stykke mandfolk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bitterfissen Bethany

      Bethany er jo bare Bethany. Det er der intet hemmeligt over.

      Men ja, manden er jo intet mindre end fantastisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jakob

    Smukt. Simpelthen smukt! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Genialt. Er glad på dine vegne, B. Jeg lever igennem andre mens jeg skriver BA, så tak fordi du deler dine erobringer med os. På dén måde er det som om man næsten selv har fået lidt guf… Og nu tilbage til Günter Grass. Han er knap så ophidsende som Pilou, skulle jeg hilse at sige!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bitterfissen Bethany

      Årh, hvor der er vilje er der vej, som bordelmutter altid sagde når kunden var mellem 80 og skindød.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitterfissen Bethany

    Bethany har som regel et par får på gården, men de er i øjeblikket i pleje i Brønderslev.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Næppe...

    Fedt nok. Kan se, du kan bruge dine patter som halstørklæde. Smart i en krisetid, medmindre man holder får.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jul hos Lennart