Om De andre mødre
Nu må de simpelthen fatte det. De andre mødre. INGEN gider høre om jeres små ildelugtende unger. Vi er ligeglade med, hvilke mærker de ligger og skider i, det være sig Katvig, Hollys, Aya Naya, om der er fucking dukkehusprint på, eller Barbapapa, som er det nye gamle sort indenfor børneaccessories. Hvad helvede er de i øvrigt ude på?? Hvor ansvarsløst er det for helvede lige at opdrage børn til at blive kommende medlemmer af Sekten? Kommunen burde gribe ind for vanrøgt eller sådan noget. Vorherre bevares!
Jeg er ved at kaste op i lårfede stråler, når jeg læser blogs om de andres unger, der åbenbart ytrer de allermest fantastiske, og sjoveste ting i hele fucking verden! Og så sidder der noget publikum, og hylder og griner fordi det bare er det herligste, de nogensinde har hørt. Det passer bare ikke. Røvslikkende publikum deltager udelukkende, fordi det giver dem mulighed for at fortælle om deres egne små lorteunger. Dele erfaringer om amning, øko-mos, strikkede bleer og fodformede sko. Og gud nåde trøste dem, der ikke lever efter kernesundt princip!! They are going straight to hell, frosset ud af de andre. Urtekussemødrene.
”Nårh, men ved I så hvad Noah sagde i går, hvaaar?”. ”Nej, hvad sagde han?!” spørges der entusiatisk. ”Han sagde: Mor jeg elsker dig bare SÅ meget, og du har bare den flotteste kjole på i dag”. ”Er det ikke bare sødt sagt af min otte måneder gamle unge, er det ikke, hva’ hva’ hva?” ”Jooooo, årh, vi smelter helt” samtykkes der i kor. Det passer jo ikke. Uanset hvor meget krybene elsker jer, så render de fandenfløjtemig ikke. og fortæller jer det i tide og utide. Og de er da om NOGET røvligeglade med, hvilket tøj I render rundt i. Også selvom det er den allernyeste Mary-kopi af en kjole.
Fat det nu. Vi gider ikke høre om jeres unger, vi gider ikke glo på dem. Det være sig på Facebook, blogs, Twitter eller hvor helvede I nu prøver at sprede jeres børnegylle. Ingen gider jeres djævleyngel andre end jer selv! Milde Moses!
B.
Jeg kan sgu godt lide dig, Bethany. Sådan helt ind i hjertet!