Hvad er det, de politikliderlige ikke forstår? Bethany er røvligeglad med politik. RØV! Så derfor vælger hun at besvare Steen A. Jørgensen (som er??) fra Berlingske (det ved jeg til gengæld godt,hvad er: lorteavis) i et åbent svarbrev, så må det være nok. Nok er Bethany det mest interessante medierne (verden?) længe har set, men tiden er begrænset, og den skal kraftedemig ikke spildes på tåber, der igen og igen tror, at de er så vigtige, at de kan overhøre, når Bethany siger: Halt die Klappe (Hold lige klappen). Så én gang for alle og for Steen Jørgensen. (HEY – er du ham med den ene arm fra Sort Sun Lolly?) I så fald burde du vaske dit hår oftere.
Kære Bethany. (Kære?? Hvem forsøger du at narre, din fedterøv?)
Jeg ved godt, at det er de andre, der står for skud. Men! (Der er ikke noget men, lille ven)
Jeg skriver en historie om den debat, som dine indlæg om Anne Sophie Hermansen har rejst – eller snarere debatten om debatten. Alle elsker jo meta. (Alle? Det er vist kun blandt Berlingskes læsere, at det gælder. I siger jo en hel masse uden nogensinde at sige noget)
Det er mit indtryk, at du har trukket dig ud af debatten nu hvor, den begyndte at handle om røde og blå kvindefløje – du var blevet en brik, skriver du. Er det korrekt forstået? (Kan det forstås på andre måder? Og mangler du i øvrigt hjælp til din kommatering?)
Jeg vil også høre, om du har en holdning til, at Kvinfos direktør blåstempler dit blogindlæg om “meningsfissen Herpes”? Havde du regnet med det fra en kvindeforkæmper? (Hvem er hun? Og hvad er Kvinfo? Information om kvier? Køer ved Bethany en del om. Vi elsker mejeriprodukter her hos os).
I øvrigt – og jeg er nødt til at spørge – overvejer du, at dine – objektivt set – hårde personlige angreb gør ondt på folk? (Nej, men som enhver ved, så kan man skrive til Bethanys mail og bede hende om at lade være med at drille, så hører hun skam efter og tilføjer vedkommende på listen over mennesker, der helst vil være i fred. Behøver jeg at fortælle, at ingen endnu har skrevet? Alle elsker opmærksomheden)
Kan vi tage en telefonsnak eller foretrækker du mail? (Nej)
Jeg er ligeglad med din identitet, men jeg gætter på, at du gerne vil beholde din anonymitet? (Jeg er ikke anonym. Jeg er bare Bethany)
Håber at høre fra dig. (Det gjorde du så. Velbekomme)
Med venlig hilsen,
—
Steen A. Jørgenssen
Kære B.Var lidt lige som dig engang. Har nu fået det meget bedre. Husk lige, at hvis man ikke kan tilgive andre deres fejl kan man heller ikke tilgive sine egne.Faktisk synes jeg det er lidt sørgeligt, at du ikke tror du skader andre, sårer andre med dine indlæg og dermed sårer dig selv. Dine medmennesker kan lige så lidt gøre for at de er blevet født som du kan – og livet er ikke spor let for de fleste. Det kan godt være du gør det for sjovt og blot er ubetænksom, men du rammer nogle mennesker, der kun har fortjent at blive behandlet med respekt. Hvis nogen er ubegavede kan de jo ligesom ikke gøre for det. Det er værre med dig, du er kvik nok til at vide bedre.B.