Gribbene i det bitre blogland aka. kommentatorerne
Gæsteblog af Rolf (The neverending story):
Folk analyserer på livet løs i blogland; ikke kun på sig selv, moden, børnene, samfundet men også på hinanden. Hvem er Bethany? Hvorfor er hun bitter? Hvorfor er hun *indsæt positiv/negativ*? Hvorfor gør hun som hun gør?
Jeg skriver her et indlæg, helt uden interesse for Bethanys identitet og de tusind andre spørgsmål, der dagligt popper op i blogland (skriver jeg, som om jeg faktisk følger med…fuck it; jeg gætter), men i stedet med fuldt fokus på den brogede flok kommentatorer, der huserer på bloggen. Hvad gør, at candyfloss-retorikken laver en 180’er og i stedet bliver en bidsk, vred og destruktiv retorik? Hvis opgøret er med candyfloss-blogland og målet er et mere down to earth, “sig-det-som-det-er”-univers, hvorfor flokkes den frådende flok så som sjakaler om Bethany og bare venter på, at dagens “offer” bliver udpeget, så dette kan slagtes endnu engang, med stærkere og mere voldsom agressivitet?
Jeg er klar over, at “det her sted” (skriver jeg som om Bethany er et geografisk sted (Så meget fylder jeg altså heller ikke)) netop er et outlet; en ventil for al den negative energi man, hver især, opsamler ved, at tage det falske smil på og lalle rundt som en anden idiot og sige tak, når andre folk træder på en. Det er måske netop det, der gør stedet unikt. Man oplever verden gennem briller, der skruer den realistiske bitterhed ned på det sukkersøde, uden man skal frygte repressalier i det virkelige liv.
Men hvornår går det fra en realistisk bitterhed til en “full-on personlig nedslagtning”? Det gør det, når det originale indlæg fortolkes af læserskaren. Som vilde dyr står de klar til, at destruere videre på “ofret” helt uden realitetssans. Tit sidder jeg med en følelse af, at det originale indlæg bliver gjort til skamme af kommentatorerne og i stedet gjort til noget, det slet ikke er; et hadsk angreb.
Det sker endda somme tider (hvis der altså ikke er noget direkte offer, man kan bashe videre på), at kommentatorerne i stedet angriber enten forfatteren eller hinanden af ren og skær kedsomhed. Hvorfor? Hvorfor ikke bare nyde/afsky et givent indlæg som det er, uden at det skal gøres til mere end det er?
Flere påråber, at de jo blot siger tingene uden at pakke dem ind, men når i (I) nu ikke pakker tingene ind, hvorfor er det så pakket ind i lort? Ligegyldigt hvor meget man ønsker det, kan man ikke komme udenom retorik som værktøj. Om det er bevidst, at man benytter retorik er en anden snak, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at flere herinde vælger at bruge et meget anderledes sprog end deres dagligdagssprog med en påstand om, at det er sådan de lyder. Hvis det er sådan i (I) kommunikerer, så er jeg imponeret over, at i (I, for fanden, Rolf!) stadig har social kontakt. Måske forstår jeg bare ikke målet med kommentarerne.
Hvis målet er, at overbevise modparten om, at de tager fejl, så er argumentation bedre end skældsord. Hvis målet er, at tolke på forfatterens indlæg, handler det stadig om en kommunikation; en kommunikation, hvor man enten ønsker forfatterens input eller andre kommentatorers input. Igen er argumentation langt bedre end skældsord. Hvis man “pakker tingene ind i lort”, bruger modtageren meget mere tid på, at kalde dig en idiot, end at kommentere på det, der egentlig var hensigten.
Hvad skal det her (lange og u-bashende) indlæg gøre godt for? (Aner det ikke?) Der er jo ikke noget offer!? Ingen forurettede? (Hmmm) Nej, men der er et forsøg på, at rette folks opmærksomhed mod noget der er lige så klamt som candyfloss; mennesker, der vælter ovenpå hinanden for at få et slag ind sammen med alle de andre. I min optik er Bethany en ventil for hverdagen, ikke en lortepumpe, der, i stedet for Candyfloss, pumper lort direkte ind i fjæset på en.
Jeg er misantrop ind til marven og jeg nyder den bitterhed, der florerer i indlæggene hos Bethany, men den utilsigtede hadestemning synes jeg er synd. Den fjerner fokus fra det virkelige mål (opgøret med den kedelige blogtilstand) og ødelægger sig selv indefra.
Du behøver ikke lægge låg på dine frustrationer (Chilotte), men tænk alligevel over indpakningen, for lige meget hvor meget (eller lidt) du ønsker det, så er dit budskab pakket ind. Om det er lort eller sukker er helt op til dig, men lad vær med, at lægge had i noget, der fungerede meget bedre uden.
Rolf
(Åndsbollerne læser altså ikke så lange indlæg, Rolf)
Det troede jeg også Gry, indtil jeg traf "anonym"Så det er efterprøvet et par gange undervejs – uden held.Men vi lader det komme an på en prøve om det kan lade sig gøre, at kommentere almindeligvis på indlæg uden vedkommende kommer rendende og kører videre i samme spor.