Bloggers Delight sekten

Partér en katolsk drøvtygger

“Hvorfor?”, spørger jeg. “HVORFOR?” Hvad helvede er denne bloggerverden gjort af, når Danmarks mest besøgte bloggere er kreabloggerne. Hvad laver I derude? Eller det er måske et tåbeligt spørgsmål, for I tænder jo tydeligvis på indfarvet uldgarn og voksduge, som sad I fast i en dårlig parodi på en 70’er husholdning.

Jeg tænker, at I har en form for midtvejskrise, for I kredser jo om jeres symaskiner og garnnøgler som middelaldrende mænd om sportsvogne, unge piger og motorcykler. Jeg frygter sgu næsten, at I stønner “Singer” eller “Bernina Activa 230PE”, når ægtemanden ind imellem får chancen til at kigge indenfor i varmen. Men mon ikke jeg bekymrer mig unødigt, for det sker vel ikke så ofte. I har jo travlt med at sy og lave collager.

Husk lige, at lægge mærke til, hvor LIDT tid JEG bruger på at blogge i forhold til jer. Jeg skal trods alt også nå at læse denne uges “Familie Journalen”. Næste uges udkommer jo lige om lidt!

3 kommentarer

  • Muahhaaa hahaaa! Puha, for en lettelse, at jeg ikke har en midtvejskrise, selvom jeg bla. blogger om kreating ;-)For ja, 70´er come back´et med alle dets duge, gardiner og sengetøj, er efterhånden til at kaste op over! Hmm….kunne være man skulle gå 80´er? ;-)K.H June

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sgu god. (Nu er min næse brun, men jeg har os lige været på ferie)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • …og scrapbøger? Bemærket hvor mange der scrapper? (- eller hva' fanden hedder det? Scraps? Scrapper? Scraper?). Laver scrapbøger?! Hvorfor? Til hvad? Har de så spændende et liv at de er nødt til at lave 4-5 scrapbøger hver weekend?I don't get it. Sig til hvis du knækker den "kode"…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bloggers Delight sekten