Åbent brev til Grødhovederne

Bethany på Dating.dk

Ja, det måtte jo gøres. Én er kraftedemig for nysgerrig og forårslummer i bomulden til at lade være. Så nu er Bethany på Dating.dk som Bethany Hansen. Modtagelig for alverdens latterlige henvendelser.

Hvorfor Dating.dk? spørger Grødhovederne. Og jeg siger: Hvorfor fanden ikke? Er trods alt det største datingsite, vi har – og kærligheden starter der. Det siger de selv. Ikke dermed ment, at Bethany søger kærlighed. Fandme nej! Men det er sgu da et meget godt og selvsikkert argument. Desuden er det dejligt overskueligt at navigere rundt mellem de pikvedhængte.

Jamen hvorfor ikke Scor.dk? fortsætter Grødhovederne så. Du vil jo ha’ dillerbilleder og ikke kærlighed? Krafthelvede, om jeg nogensinde vil sætte mine åreknudebefængte lårbasser på Scor.dk igen. Folk er jo vanvittige derinde. Ja, jeg har sgu da været der før. Bethany går trods alt ind for feltarbejde. Man opretter en profil, og vupti får man tilsendt breve, der til forveksling minder om noget fra De grå sider (Findes de mon stadig?). Og til trods for at Bethany er kinky som ind i helvede og nede med gummibukser og pisk, så står jeg altså af bussen, når jeg modtager breve fra mænd, der vil agere lokum. Meget kan man sige om Bethany, men jeg skider fandme da ikke folk i munden! Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om nogen rent faktisk er nede med den slags? Eller om de der tosser, der sender klamme noveller som indledende samtale, nogensinde har held i ”sprøjten”? Kan ikke tro det! Men hvorfor bliver de så ikke klogere? Jamen altså, selvom folk er stjerneliderlige har de for fanden vel stadig omløb i hovedet?

Og mht. dillerbilleder så kan jeg love jer for, at dating.dk-mænd ikke er nærige med den slags. Tak, skæbne! Har trods alt overtalelsesevner ud over det sædvanlige. Jo, jo! Bethany er god på den måde. Har endda en mappe på commodoren fuld af dillerbilleder. Og et dokument, hvori jeg giver dem karakter.

Nu er jeg der i hvert fald. På Dating.dk. Fuld af Fernet og forventning. Men mændene virker, indtil videre, lidt tilbageholdende. Er sgu bange for, de frygter Abyssen. Det gør de fleste trods alt, og det kan man ikke bebrejde dem. Man ved jo fandme aldrig, om man vender tilbage efter en omgang i den. Og så er kronisk klamydia måske heller ikke det, der sælger bedst. Men lad os nu se!

Har indtil videre observeret:

Der bor en mand i Valby, der ligner Shakin Stevens til forveksling.

Folk prøver generelt at sælge sig selv på noget, de med garanti ikke er.

En svær tendens til at underskrive alt med “SS” – hvorfor i al verden gør man dog det? Scorer det virkelig at vedkende sig nazistiske tilhørsforhold?

Stay tuned (Hold jer til tun)

 

5 kommentarer

  • Cowboy Burt

    Inden jeg læste indlægget spurgte jeg også mig selv, hvorfor f… det datingsite? Det svar, jeg selv fandt frem til, var reklame. Bethany er begyndt at sælge ud, og det er cool nok. Smed endelig, mens jernet er varmt, men jeg håber sgu, at du har fået mindst en million for det, for det udvander karakteren lidt, efter undertegnedes ringe mening.

    Jeg kunne næste finde på at kaste nogle penge efter dating.dk, bare for at sende dig et brev derinde, men det er velsagtens ren fiktion, og så ville jeg jo være lige så hjernedød som dem, der sender noveller, og hvorfor gå over åen, når man bare kan klikke kontakt her på siden?

    Syret i øvrigt, at dating.dk kaster penge efter at få en fiktiv karakter ind i deres univers. Det koster på troværdighedskontoen. Formidler de kontakt, eller sælger de drømme? Der er enorm forskel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bitterfissen Bethany

      Jeg får ingen penge for at være på Dating.dk . Slet ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ok, så tog jeg fejl, sry. Så held og lykke med det. Jeg vil se, om jeg kan få fat på et vidvinkelobjektiv, så jeg også kan sende dig et dillerbillede ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bitterfissen Bethany

      Den har jeg hørt før. Få nu bare fat i mobilen og send mig et billede!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey B Vi savner dig ad helvede til på facebook… Håber snart du vender tilbage… Fuck speltkusserne og co!!! Tak for brevet til grødhovederne,og nu kæmper vi ikke kun for dig,men for ytringsfrihed i det hele taget…. Ps spil så med mig!!!! Røvikon fra blomsterjannie!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Åbent brev til Grødhovederne