Mandehader søger Cyklamen

”Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor kvinderne finder sig i det.” siger Mandehaderen Vibeke Maddike. Hun taler om, at damer i al al for lang tid har fundet sig i at “køre i små pispotter“, mens ægtemændene drøner rundt i smarte metalkasser med hjul. Hun forstår det ikke. Dén selverkendende udtalelse er nok lige på kornet, for der er kraftedemig generelt meget, den matrone ikke fatter. Lad os klappe af Mandehaderen, trods omfangsrigt stupiditet har hun da i mindste fået øjnene op for sit eget svageste punkt: manglende fatteevne.

Kære Mandehader – lad mig elaborere: Vi “finder os i det”, fordi vi er ligeglade. Vi har ingen som helst interesse i at køre rundt i store kasser, der forurener og viser mere muskelmasse end en vægtløfter på krudt. We don’t fucking care. (Tis på en doughnut i en kærre). Den slags var smart for 30 år siden, hvor skulderpuder og mandsk opførsel skabte respekt i en verden, som havde brug for at beskylde kromosom XY for alt lige fra atombomber til manglende lønforhandlingsevne. I dag har vi ikke brug for den slags overtagelse og kritik af mandens enemærker for at få sammentrækninger i fissen. Vi sutter bare hans pik, så kommer det helt af sig selv.

Men det er jeg bange for, du ikke har forstået, siden du stadig må transportere dine unger fra A til Z og er sur over, du ikke kan få din feltmadrasvogn i cyklamen. Det problem har Bethany ikke, fordi hun er dygtig til at dele ud af gaverne. Bethany er jo god på den måde. Du skal bare ned på knæ. Lyn hans bukser op. Kys pikken. KYS DEN. Tag den til roden igen og igen. Så skal du se – han afleverer børnene helt af sig selv, og sutter du en Mercedesforhandler får du sgu nok også en omgang cyklamen. Lidt ligesom du gladeligt sætter søndagssteg på bordet, når han betaler dine stilletter og fortæller dig, at du er SÅ meget kvinde, selvom du brøler som en brunstig gnu på rov. Noget for noget. Det kaldes ligestilling.

Velbekomme.

Bethany