Herpesudbrud

Meningsfissen Anne Sophia Herpes, som det skal handle om i dag, var en overgang og til min store ærgrelse svært begejstret for Bethany. På trods af Bethanys tidligere udtale om, at kvinden er gal, kunne Frøken Herpes nemlig ikke stå for blogindlægget om Vigfus Valdemar og Elva Indiana, som hun smed overalt på internettet og i glædesrus delte med sine hjernedøde Marimekkoveninder, som ser speltbrød, voksduge og selvgjorte skrubbemasker som vejen til Nirvana.

AS Herpes var faktisk så ramt af indlægget, at hun brugte de rædsomme børnenavne i sit eget efterfølgende blogindlæg. Velbekomme, Herpes. Det er ingen skade til at sige tak, men det er måske for meget at forlange af en sammenbrudt liberalist med en usmagelig funktionalistisk tilgang til alt andet end sig selv?

Nåh, men lykken var kortvarig, for det er trods alt sjovere at grine af andre end ad sig selv. Det var nemlig Bethany umuligt at holde kæft, når hun på facebook konstant øjnede Herpes’ samtaler med røvslikkende mænd og de snobbede speltkusser. Og eftersom Herpes har rigtig svært ved at blive sagt imod, så endte det venskab. Bethany blev fjernet fra Herpes’ facebookabonnenter. Hun måtte ud i kulden. Herpes havde fået nok! Men nu skal det ikke alt sammen handle om Bethany, for selvom Bethany er det mest interessante Blogstilstanden nogensinde har set, så er det som bekendt De andre, der står for skud.

Anne Sophia Herpes blogger på Berlingske.dk. Og den får ikke for lidt. Damen er blevet bitter (på den dårlige måde,  om jeg må be’!). Og roder vi lidt i karrierekvindens bekendelser (bekendelser mit åbne numsehul! Hun bekender ikke en skid, men bruger tiden på at polere sit image som selvstændig karrierekvinde, hvilket ikke ligefrem kan associeres til hendes flirtende jeg-boller-mig-gerne-til-toppen-attitude, som hendes facebooksamtaler stinker af), finder vi fx et indlæg om selvfede kloner af nogle danskere.

Fandme sjovt som hun ud fra sit eget røvsyge Østerbroliv kan finde en rolle til os alle, men dér var den igen: Funktionalismen. Vi er nemlig alle spejle, som Herpes glor i, fordi hun desperat leder efter genkendelsens glæde. Men den er væk. Hun ser ikke længere noget pænt, men kun en voldbollet masse af kaos og grånuancer, som hun ikke længere kan forstå og identificere sig med, men kun sætte tomme Cafe Latte-anskuelser på.

Og trivialiteterne vil ingen ende tage. Sidst men ikke mindst står ”Frede” og Mary for tur. Monarki mm. gøres op i penge og kildehenvisninger fra Ekstra Bladet (EB – nu med videnskabeligt belæg). Knaldede du dig til den henvisning, Jan Körner? Pil snitterne fra kongehuset! De er dansk kulturarv, en gave til diplomatiet og sammen med Christiania den største turistattraktion, Danmark nogensinde har haft. Fede og Frede til folket, siger Bethany bare!

Men man forstår det vel godt. Herpesudbruddets bitterhed. Hun havde alt kørende for sig, inklusiv udseende, og så får man et sammenbrud og bliver aldrig rigtig sig selv igen, hvorfor man nu må hade alt det, man ikke længere kan genkende sig selv i. Sgu da også ærgerligt. Hvis man altså tænker over det. Men det gør vi ærlig talt ikke, vel?

Bethany

(Indlægget er også udgivet på denfri.dk)