Mysteriet om Den lille lune – (Del 1)

”Den lille lune” er det en bager? Er det en kro? Er det en art sexlegetøj? Nej det er en sweater. En meget vigtig sweater, som i øvrigt er så helvedes grim, at den får Sektens udvalgte til at ligne royale rober. Det, at den er grim, gør det hele endnu mere mystisk, for der er ligefrem kamp om den! Meget forstår jeg her i min empatiske tilgang til verden, men sgu ikke hvorfor man vil kæmpe for en ækel sweater. Men det vil man, når man er en henholdsvis Parteret Katolsk Drøvtygger og Kaffedrikkende Kreakrage, må jeg konstatere. Tsk tsk tsk, jeg må tage mig en dram. Mine nerver er trods alt ikke, hvad de har været.

Men lad nu det hvile…for en stund, for jeg er nødt til at fortælle jer alle sammen, at alt jeres lort til forveksling minder om hinandens, om I så blogger om haver, kager, garnnøgler eller trøjer. Man behøver bare at læse én blog for at vide, hvad man møder på den næste. Det er kedeligt, og gør mig bekymret for, om jeg snart løber tør for stof at skrive om.

Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor I gider læse hinandens blogs. Det må sgu da være som at glo sig selv i spejlet. Men det er måske heller ikke på grund af bloggeriet, I bevæger jer rundt herude? Jeg begynder at få en mistanke om, at I leder efter nye venner og noget at proppe i jeres førtidspensionisttilværelse. Det forklarer jo også brunnæsetendensen og de manglende evner til at skrive underholdende blogs.

Blogger 1: ”Kiss my ass”

Blogger 2: ”Gerne, vil du så være min ven?”

Blogger 1: ”Det kan du tro, hvis du vil lade være med at fortælle mig, at jeg er røvsyg”

Blogger2: ”Klart. Jeg melder mig straks som fast læser”

Jeg gider ikke være jeres ven. I når mig ikke til sokkeholderne. Og dog…for det er nok lige præcis, hvad I gør.