Dødens Detektiv og lidt om De andre
“Kan I gætte hvem jeg er, kan I gætte hvem jeg er, for jeg har fået ma…” NEJ! I kan ikke gætte en skid. Eller, det kan I naturligvis, men I kan så ikke andet. End gætte.
Jeg synes ikke jeg opfordrer til gætteleg, for Bethany er “bare” Bethany, ikke på dåbsattesten måske, men der er ikke en gammel blogger indeni i mig.
At man ikke har andet at lave end at rode rundt i gætterier omkring hvem Bethany er, ja det må man kraftedemig selv ligge og rode med. Men man laver bare ikke en blog hvor man offentliggører fuldt navn osv. på mistænkte, og fastholder at Bethany er denne person. Det er injurier, og dem tager selv bitterfisser afstand fra.
Og så kan jeg da slet ikke arbejde med Onkel Anders som sidder og fjoger rundt inde hos Detektiven og tilsyneladende tager afstand fra Bethany, men samtidig ikke kan holde næsen væk. Den brune næse som forresten sidder så langt oppe i røven på Pink Lady, at det må føles noget nær hæmorideagtigt. Jeg tror fandme, at hun endda er gået så vidt at bruge et Pink Lady billede på sin Facebookprofil.
Stakkels Pink Lady. Vil satse mine licenspenge på, at hun inderst inde er enig. Pink Lady er i øvrigt vist nok veninde med Maren, og de har været ude at løbe.
Føler mig voldsomt utilstrækkelig når det eneste jeg løber efter, er isbilen. Men ikke et ondt ord om løbedamerne. Pink Lady så faktisk godt ud i den alt for omtalte dragt, og Maren er bare sej, trods dårlig smag i tasker. (Og skal vi nu vædde en måneds skattekroner på, at der kommer mindst fem kommentarer om at Bethany er gone soft og candyfloss?)
Nåh, men selv Bitterfisser har vel svage punkter.
Anonym – det har taget overhånd, det kondipjat. Rekorden var en morgen sidste sommer i Kolding. Jeg skulle bare lige hen til bageren på Lykkegårdsvej efter smøger – en tur på få hundrede meter. Fandeme om ikke jeg blev bestønnet af ikke mindre end to kondiløbere OG en stavgænger. Jeg blev nødt til at gå direkte hjem og i seng igen!