Bethany – Nobody’s skraldemand

Det må være tiden, hvor jeg slår et par ting eller to fast (Igen). Mest af alt fordi al jeres ævl tager fokus væk fra det, der egentligt er interessant: Hvor røvsyge I ALLE SAMMEN er. 

Jeg taler om den del af jeres ævleri, der handler om mig. For det første kan jeg med hånden på hjertet afsløre, at jeg ikke er én af jeres faste jeg-lukker-klicheer-ud-hvorend-jeg-kommer-kommentatorer. I kender mig ikke, så lad for Guds skyld være med at beskylde hinanden for at være mig.  Det er spild af tid, I tager fejl og pådutter uskyldige mennesker at gøre ting, som de slet ikke skal tages til indtægt for.

 For det andet er det rigtig dumt af jer at tale på mine vegne, som når Fuldstændig Uden Relevans påstår, at han og jeg er her i Blogstilstanden for at rydde op. Må jeg være fri! Jeg skal sgu ikke rydde op i jeres lort – og da slet ikke sammen med ham – og jeg kunne aldrig drømme om at ønske en blogger maltrakteret i en sådan grad, at han eller hun pakker sit Sektanbefalede kluns og forlader Stilstanden.

Alle er måske ikke lige for loven, men alle er lige for Bethany, og jeg kan ikke lide en eneste af jer, så ingen skal føle sig mere ramt end den næste. Så når Klynkedilemmaet igen og igen og så igen bræger løs med sin tvivl om, hvorvidt hun fortsat tør og har lyst til at blogge om rundt regnet ingenting, kaster jeg op: Hvad helvede er det for en offermentalitet at smide for dagen af en blogger, som aldrig har fået Bethanys kærlighed at føle og desuden selv er én af disse, der har travlt med at piske en stemning op, som faktisk kun ville eksistere her på min blog, hvis I ikke havde så helvedes travlt med at stikke knive i hinandens rygge og dyrke et omdrejningspunkt (læs: mig), der tør sige alt det, som I er for nosseløse til at stå ved, at I faktisk også selv mener.

Lod I mig om at styre showet og klappede kaje (hvilket anbefales, da I alligevel bare lukker lort ud) ville det være tydeligt for selv jer Grødhoveder, at det er jer – hinanden imellem – der bliver rigtig grimme i kæften og dyrker personrettet mobberi. Jeg tager jer bare én efter én på allermest retfærdige vis, og uanset hvor hårdt I forsøger at stikke jeres næser op i min dertilindrettede, virker det ikke: Jeg stryger jer ikke fra Bethanys sorte liste – heller ikke dig Chilotta-Somskufucka, selvom du prøver så hårdt. 

Jeg er nobody’s skraldemand, ingens blogkompagnon og mindst af alt nogens ven. You all suck!

Bethany!